Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
128 Rodfrugter, Knoldevcekster og Kaalarter. i Stand til at Udnytte Jordens Indhold af organiske Kvælstofforbindelser, og er Jorden tilstrækkelig forsynet dermed gennem kraftig Staldgsdning, ville de som Regel ikke behove direkte Tilfsrsel af anden Kvcelstofgodning. Runkel- roer, Sllkkerroer, Gulersdder og Cikorie have tydelig ftorre Evne til at optage ^ordens Indhold af Fosforsyre, men ere i langt hsjere Grad end de Korsblomstrede taknemmelige for direkte Tilfsrsel af let tilgængelig Kvcel- stofnæring, navnlig i Form af Chilisalpeter. De korsblomstrede Rodfrugter ere særlig passende som Staldgodningsafgroder, roet Turnips ved den sildige Saatid og Rutabaga, naar den plantes, give god Lejlighed til Gydningens Udførsel og Jordens Behandling om Foraaret, og de ere alle godt r Stand til at udnytte Staldgodningens Kvælstosnæring. Et Tilskud af Superfosfat eller paa kalksattig ^otb af Thomasslakke vil som Regel svare god Regning. Fabrikations-Sukkerroer taale som Regel as Hensyn til Kvaliteten ikke direkte Staldgodmng. Derimod betale de som Regel godt et Tilskud af Superfosfat og Chili- salpeter, og det er almindeligt at anvende 300 Pd. 18 % Superfosfat og 200-400 Pd cUer endnu mere Chilisalpeter pr. Td. L. ester Jordens Godningskraft. Hvad der gives over 200 Pd. Chilesalpeter anvendes som Overgodning straks ester Udtyndingen. T:l Foder-Sukkerroer og Runkelroer kan fordelagtig anvendes Staldgodmng, der scrdvanltg udbringes om Vinteren og nedplojes om Foraaret. De kunne dog meget godt dyrkes uden Staldgodmng ved rigelig Anvendelse af Kimstgodnmg, ligesom til Fabrikations-Sukkerroer. Selv med Anvendelse af kraftig Staldgodmng betale de som Regel godt et betydeligt Tilskud af Chilisalpeter. Gulerødder anses for paa kraftig Jord at trives bedst uden direkte Tilfsrsel nf Staldgodmng, med rigeligt Tilskud as Kunstgødning, navnlig kvælstofholdig. Cikorie dyrkes sædvanlig med Staldgodmng, jævnlig med Tilskud af Chilisalpeter. Al Anvendelse af Gsdning til RodfrUgterne maa selvfslgelig staa i For- hold til Jordens særlige Behov, Gedrungen maa fordeles omhyggelig, Fos- forsyregsdning nedplojes eller nedbringes med dybtgaaende Grabber, Chili- salpeter nedbringes ved Harve eller Hestehakke i Overfladen. Jordbehandling, Saaning og Sonimerpleje. Rodfrugterne forlange en Jordbund af ensartet, poros og mor Bestaffenhed, fri for Ukrudt, og, for at Froet skal spire ensartet, med fin, muldet Overflade, „som et Havebed". De korsblomstrede Rodfrugter stille ikke store Krav til Dybbehandling. Sukkerroer og Runkelroer, Gnlerodder og Cikorie soge derimod meget dybt med deres Sugersdder og ville derfor vcere taknemmelige for dyb Bearbejd- ning af Jorden. For Rodfrugter, der kræve tidlig Saaning, vil en dobbelt Plojning (Skrælplsjning med Harvning og Ringtromling og senere dybere Plsjning) være den bedste Efteraarsbehandling. For de dybtssgende Rodfrugter vil en Losning af Undergrunden med Undergrundsplov samtidig med den anden Efteraarsplsjning være nyttig, hvor Jorden egner sig derfor, og hvor man ikke kan plsje særlig dybt. Skal der i Vinterens Lob paassres Gsdning, vil man sædvanlig jævne Plovfuren med en Harve. Foraarsbehandlingen vil være forflellig, navnlig eftersom man stal