Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Rodfrugter. 129 nedplsje Gsdning, dyrke Roerne paa Kamme eller paa flad Jord o. s. v. Det bedste Scedleje for Rodfrugter, der krceve tidlig Saaning (Sukkerroer, Runkelroer, Gitlersdder, Cikorie, Pastinak),. opnaas ved at undgaa Foraars- plsjning og An benytte Grabber, Harver og Tromle, saa at Vinterfuren holdes sverst. Derved bliver Overfladen finest, og VinterfUgtigheden bevares bedst for Froets Spiring. Ved Plsjning af Jorden om Foraaret vil man have Vanskelighed ved at faa Overfladen tilstrækkelig fin, Jorden udtorres lettere, Froets Spiring bliver mindre sikker, og der maa iagttages ftørre Paapasse- lighed i disse Retninger. Behandlingen uden Plov foregaar paa folgende Maade: „Vinterknoldene" findeles med Harve og Ringtromle eller med en „Slæber", saa snart Overfladen er tør nok. Der- efter grubbes paa tværs, svenskharves paa langs, og sluttelig findeles og fcestnes Over- fladen med Ringtromle (Cambridgetromle) og letharves. Froet udsaas bedst paa ringtromlet (cambridgetromlet) Overflade, og omhyggelig Tromling (Ringtromling og Glattromling eller alene Cambridgetromling) folger umiddelbart ester Radsaamaskinen. For RodfrUgter, der saas sent, eller som Udplantes fra Frsbede, vil Foraarsbehandlingen som Regel bestaa i gentagen Plsjning af Jorden, hvor- ved den i Foraaret Udfsrte Staldgsdning nedplsjes, og Overfladen findeles med Harver og Tromler. Skal Froet saas paa flad Jord, vil man som Regel foretage den sidste Plsjning umiddelbart fsr Saaningen. Skal Jorden opkammes, vil man hyppigst udfsre Plsjningen noget tidligere, saa at Jorden kan fæstne sig en kortere Tid, og da foretage Opkamningen umiddelbart for Saaningen efter en Behandling med sværere og lettere Harver og Tromle. Ved denne Foraarsbehandling faar man Lejlighed til at Udrydde en væsentlig Del Rod- og Froukrudt. Paa dybmuldet, porss Jord og paa Jord, som savner vandbindende Evne, maa i alle Tilfælde og for alle Rodfrugter foretrækkes Dyrkning paa flad Jord. Paa mere bindende og mindre muldrig Jord maa Valget af- hænge af Rodfrugtsorten. Flad Jord holder stærkere paa Væden om Sommeren og er inindre modtagelig for Solens opvarmende Indflydelse, end opkommet Jord. Kammene udtorres let for stærkt om Foraaret, saa at Spiringen derved forhales eller forhindres. For Rodfrugter af Bedernes Familie er Risikoen for Froets Spiring paa Kamme særlig stor. Froet af Rodfrugterne af de Korsblomstredes Familie spirer lettere og hurtigere, og Risikoen ved Saaning paa Kamme er væsentlig mindre. Saaning paa Voksestedet vil altid finde Sted for Gulerodder, Turnips, Pastinak, Cikorie og Sukkerroer, som Regel for Rnnkelroer og Rutabaga. Udplantning kan dog meget vel benyttes for Rutabaga og visse Sorter Rnn- kelroer. Oftest giver Saaning paa Voksestedet det bedste Udbytte, paa stiv Lerjord kan dog stUndom en Omplantning af Rutabaga forøge Udbyttet. Saatiden udover stor Indflydelse paa Udbyttet af Rodfrugtdyrkningen, hvilket baade med Hensyn til Masse (Vægt) og Værdiindhold i væsentlig Grad afhænger af Plantebestandens passende Tæthed og Ensartethed. Lcmdmaudsbogcn V. 9