Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
130 Rodfrugter, Knoldevcrkster og Kaalarter. Tidligst maa Gnlersdder og Pastinak saas. Frset spirer ved for- holdsvis' lav Temperatrir, og de ere ikke meget tilbøjelige til Stoklsbning. De saas derfor, saa tidlig som Jorden er bekvem. Rutabaga folger derefter og saas bedst midt i April Maaned. Frset af Bederne stiller særlig store Krav til passende Temperatur og Fugtighed, og Værdien af Afgrsderne af disse Rodfrugter afhænger i scerlig Grad af Plantebestandens Tæthed og Regelmcessighed. Dernæst udvikle de unge Frsplanter sig indtil den begyndende Bladfliftning bedst, naar de staa tæt i Flok. Frset behover for at udblodes og spire en betydelig Mængde Fugtighed (optager af Vand 120 pCt. af dets egen Vægt). Det bor derfor saas, mens der endnu er Vinterfngtighed nok i Jorden. Desuden kræver det for at spire en Temperatur af 9.4 0 C. Ligger det for længe i Jorden uden at spire, er det Udsat for at odelcegges af Larver eller TUsindben. Det bsr derfor ikke saas, forinden Jordvarmen ved Luftens og Solens Paavirk- ning kan ventes at ville blive hsj nok til Spiringen. Saatiden maa afhænge af Vejrforholdene og Jordens Bekvemhed. Almindelig Regel er, at Saa- ningen af Sukkerroer og Runkelroer bsr finde Sted, saa snart Jorden efter Midten af April er fuldkomment bekvem til Behandling. Den forholdsvis tidlige Saaning forsger Planternes Modstandsevne mod alle Genvordigheder, og ingen Forlængelse af Væksten om Efteraaret kan opveje en Forkortelse om Foraaret. Ganske vist er Sandsynligheden for Stoklsbning störst ved de Vækststandsninger, som de unge Roeplanter ere udsatte for i det tidlige For- aar. Med en Roestamme, der ikke har for stor Tilbøjelighed til Stoklsbning, er det Tab, som derved lides, dog kun ringe mod det Merndbytte, som vindes ved den tidlige Vækst. Turnips kunne ved at saas for tidlig let blive hule og af lidet hold- bar Kvalitet. Med nogen Forstel for de enkelte Sorter saas de bedst i Slutningen af Maj og ind i Begyndelsen af Juni Maaned. Visse Sorter kunne endnu ved sildigere Saaning give godt Udbytte, og enkelte benyttes som Stubroer. Sa adyb den har ligeledes stor Betydning for Spiringen og Udbyttet af Afgrsden. RodfrUgtfrset spirer hurtigst og filldstcendigst, naar det ned- bringes til saa ringe en Dybde, hvorved det er muligt at faa det dækket tilstrækkelig for at beskytte det mod Udtsrring. Paa sandet og lettere Jord maa det saas dybere end paa bindende Jord. I Forhold til Jordbunden bor RodfrUgtfrset dcekkes: Gulerødder fra 74—x/2 Tomme, Rutabaga, Turnips og Pastinak fra Tomme, Cikorie... — — Runkelroer og Sukkerroer.... — 1/2—ll/2 — Saaningens Udfsrelse maa da gaa nd paa en fuldkomment ensartet og regelmæssig Fordeling af Frset og omhyggelig Dækning til den nøjagtig bestemte Dybde. Sikrest sker dette ved en vel konstrueret Mastine. Plet-