Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel V.
Naafoderplanker.
Ved Statskonsulent P. Nielsen.
A. Bælgplanter.
I. Dikke (Vicia).
De fleste Arter af denne Slægt afgiver et snndt og af Kvæget yndet
Foder. 11 Arter af Slægten ere vildtvoksende her i Landet, men kun faa
af disse — hvoriblandt Muse-Vikke — ere saa almindelige, at de som vildt-
voksende have nogen Betydning for vort Jordbrug. Af de enaarige Arter
faar Smalbladet Vikke (V. angustifolia), der optræder Under flere Former,
saavel paa udyrkede Steder som mellem Sæden, særlig Interesse derved, at
den maa betragtes som Stamart for Foder-Vikken, den hyppigst dyrkede Art
af Vikkeslcegten.
Foder-Vikke (V. sativa) er en ældgammel Kulturplante, hvoraf der, dels
ved lang Tids Dyrkning under forstellige Forhold, dels ved Krydsning,
Udvalg o. s. v. er frembragt talrige Varieteter, som med Hensyn til Mod-
ningstid, Blomsternes Farve og Froenes Stsrrelse, Form og Farve ere ikke
lidet forstellige.
Kun et Par Varieteter med gule eller graagule Fro dyrkes hist og her for Froenes
Skyld, der finde Anvendelse i Husholdningen; de ovrige dyrkes kun som Foderplanter.
Ved flere Aars Forsog, udforte med en Del Varieteter af Foder-Vikke paa Marken
ved Tystofte, har ingen as de sjældnere dyrkede Varieteter givet ftørre Frøafgrøder end
den almindeligst dyrkede, hvorimod enkelte, mere sildige Varieteter under visse Forhold
synes at kunne give lidt storre Gronafgroder end denne.
En 2-aarig Form af Fodervikke, som under Navn af „Vinter-Vikke" dyrkes i England
og Skotland, er som 2-aarig aldeles værdilos for vort Jordbrug, fordi den ikke kan taale
vore Vintre.
Foder-Vikken, der som bekendt dyrkes baade til Frsavl, Hsavl og
Grsnfoder, foretrækker en stor, lermuldet Jordbund, men trives ogsaa godt