Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
142 Raafoderplanter. Paa lettere Jorder, ja selv paa lette, tilstrækkelig kalkholdige Sandjorder, naar den ikke savner den fornsdne Fugtighed. Frsavlen af Foder-Vikke er gaaet en Del tilbage i de senere Aar, hvorfor et ikke ringe Kvantnm Vikkefrs aarlig maa indfsres fra Udlandet. Aarsagen hertil er fornemmelig den, at Frsavlen er Usikker, dels fordi Vikke- Planten er meget udsat for Angreb af Bladlus og Snyltesvampe (Vikke-Rlist, MeldUg o. fl.) og dels fordi Frsudbyttet af Foder Vikke i langt hsjere Grad end Udbyttet af Kornarterne er afhængigt af Vejrforholdene; thi naar For- sommeren bliver for tor, opnaar Vikken kun ringe Hojde og ansætter kun faa Bælge, hvoraf flere saa ncer ved Jorden, at en Del Frs gaar tabt under Afhngningen, og naar der efter en gunstig Forsommer folger en fugtig Eftersommer, gaa Vikkerne ofte saa stærkt i Leje, at de ikke formaa at an- sætte Bælge. Jndhsstningen og Opbevaringen af Afgrsden kan ogsaa under- tiden være vanskelig nok, thi Vikken vejres noget langsomt, Frstab paa Marken kan derfor sjældent helt undgaas, og de Mcerskede Fro skimle let paa Loftet, især naar de ligge for tykt. Den sidste Ulempe undgaas bedst ved at indhoste Froafgrsden saa tør som muligt og lade den hensidde utcersket i Laden til henad Foraarstiden, og ved at saa lidt Bsnne-Vikker sammen med Foder-Vikken kan man til Dels hindre denne i at gaa for stærkt i Leje. Til Frsavl maa Foder-Vikken saas for Midten af April, den vil da kunne modne Frs sidst i August eller i fsrste Halvdel af September. Det Kvantum Fro, der skal benyttes til Udsced, maa afpasses efter Froets Stor- relse og Spireevne. I Regelen saas fra 6 til 8 Skpr. eller fra 180 til 230 Pd. pr. Td. Land. I störst Udstrækning dyrkes Foder-Vikken til Gronfoder eller Hsavl; paa bedre Jorder sædvanlig i Blanding med Havre og lidt Byg, til senere Afbenyttelse Undertiden i Blanding med Vaar-Hvede og Bonne-Vikke eller med sildige Havresorter som Hvid tatarisk Sværdhavre eller Broget Havre. Hvor Vikken er mindre sikker, medtages ofte lidt Mrter i Blandingen. Paa lettere Jorder og navnlig i den nordlige Del af Halvoen dyrkes Vikken ofte i Blanding med Vaar-Rug. Hvor man til en Del af Marken benytter Alm. Havre og til en anden Del sildige Havresorter i Blanding med Vikker, kan hele Marken eller i hvert Fald en ftørre Del deraf besaas til samme Tid, hvorved Afgroden bliver mere sikker. Har man derimod knn een Havresort til Blandingen, maa ftørre Marker, der skulle give Gronafgrsder for et længere Tidsrum, deles i flere Dele, som besaas efterhaanden, sædvanlig med en Uges Mellemrum. Blandingsforholdet mellem Vikke og Havre synes ikke alene at være forstelligt i de forskellige Egne, men ogsaa i de enkelte Jordbrng i samme Egn. I Lacoppidans Agerdyrkningslcere tilraades saaledes en Blanding af 6—7 Skpr. Vikker og kun 2—3 Skpr. Havre pr. Td. Land. I Modsætning