Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
Naafoderplanter.
som „Vinter- eller Vaar-Vikke", til Grsnfoder eller til Frsavl, maa den
saas i Blanding med en anden Plante, der kan yde dens svage Stængler
forneden Ststte. Om Efteraaret saas den bedst i Blanding med Vinter-Rug,
om Foraaret i Blanding med Vaar-Rllg eller Bwne-Vikke. Naar den
dyrkes ublandet, gaar den let for stærkt i Leje, navnlig i fugtige Aar, og
vedbliver da at blomstre i Toppen uden at ansætte Bælge, medens Stæng-
lerne henraadne fra Roden.
* Paa bedre Jorder giver Sand-Vikke alt for smaa Afgrsder til at
kunne dyrkes med Fordel. Dens rette Plads er Sandjorder, og strengt taget
er det kun som Vinter-Vikke, dyrket i Blanding med Rug til Grsnfoder om
Foraaret, at den faar Vcerdi for disse Jorder.
Vægten pr. 1000 Korn har ved 3 Aars Forssg været 33 Gram mod
66—68 Gram for Foder-Vikke. Sidstnævnte Art har altsaa dobbelt saa
vægtige Frs som Sand-Vikke, hvorfor man kan nojes med et mindre
Kvantum Fro af denne til Udsced. Som en passende Blanding til Gron-
foder om Foraaret anbefales 50—60 Pd. Sand-Vikke og 80—100 Pd.
pr. Td. Land. Bil man ved Frøavl af Sand-Vikke ogsaa have et godt
Udbytte af Rugen, benyttes en Blanding af 40—50 Pd. Vikker og 100 Pd.
Rug. Vnfker man derimod den stsrst mulige Frsafgrsde af Sand-Vikke,
vil en Udsæd af 70 Pd. Vikke og 70 Pd. Rug antagelig være passende.
Store Froasgrsder maa man dog ikke vente sig. Frset er derfor ogsaa for-
holdsvis dyrt, stont en Del af det Fro, der gaar i Handelen, stammer fra
de Egne, hvor Sand-Vikken endnu optræder som Ukrudtsplante i Rugen.
Af de til Dyrkning anbefalede fleraarige Vikkearter vil her kun være
Anledning til at omtale Muse-Vikke og Langklaset Vikke, begge meget
varige Arter og begge anbefalede til Dyrkning i Blanding med Græsarter
paa hsje Enge og vedvarende Græsmarker.
Muse-Vikke (Vicia Cracca) (F.) er som vildtvoksende ben mest almindelige og der-
for ogsaa den bedst kendte af alle vore vildtvoksende Vikkearter. Den træffes saa at
sige overalt ikke alene ved Veje, paa Strandgræsninger, Overdrev og lignende Steder,
men ogsaa mellem Sæden, navnlig paa lette Jorder, hvor den er "mindre udsat for at
ødelægges i Brakaaret. Den har stor Lighed med Sand-Vikke, fra hvilken den dog let
adflilles ved en svagere Haarbeklædning, lavere Stængler, mere ensfarvede Blomster, og
især ved dens vidt krybende Rodstok (underjordiske Udlobere). Den danner sjældent et
teet Plantedække, giver heller ikte, hvor den dyrkes ublandet, store Gronasgroder, og kun
meget smaa Froafgroder. Jndhostningen af disse er desuden besværlig, da de forst modne
Bælge maa indsamles med Haanden. Frøet er derfor meget dyrt, soges ofte forgæves i
Frøhandelen og er lige saa ofte Genstand for Forfalskning ved Indblanding af Fro af
lidet værdifulde enaarige Vikkearter.
For Udsæden maa Frøskallen ridses paa dertil indrettede Maskiner, og hvor saadanne
ikke sindes, maa Frøene blandes med skarpt Sand i en Sæk, som derefter maa tærskes
godt med en Plejl, og gentagne Gange paa begge Sider.
Trods for nævnte mindre heldige Egenskaber er Muse-Vikken dog oftere bleven
dyrket — om end i mindre Udstrækning — baade i Sverige, Norge og Finland, hvor