Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

144 Naafoderplanter. som „Vinter- eller Vaar-Vikke", til Grsnfoder eller til Frsavl, maa den saas i Blanding med en anden Plante, der kan yde dens svage Stængler forneden Ststte. Om Efteraaret saas den bedst i Blanding med Vinter-Rug, om Foraaret i Blanding med Vaar-Rllg eller Bwne-Vikke. Naar den dyrkes ublandet, gaar den let for stærkt i Leje, navnlig i fugtige Aar, og vedbliver da at blomstre i Toppen uden at ansætte Bælge, medens Stæng- lerne henraadne fra Roden. * Paa bedre Jorder giver Sand-Vikke alt for smaa Afgrsder til at kunne dyrkes med Fordel. Dens rette Plads er Sandjorder, og strengt taget er det kun som Vinter-Vikke, dyrket i Blanding med Rug til Grsnfoder om Foraaret, at den faar Vcerdi for disse Jorder. Vægten pr. 1000 Korn har ved 3 Aars Forssg været 33 Gram mod 66—68 Gram for Foder-Vikke. Sidstnævnte Art har altsaa dobbelt saa vægtige Frs som Sand-Vikke, hvorfor man kan nojes med et mindre Kvantum Fro af denne til Udsced. Som en passende Blanding til Gron- foder om Foraaret anbefales 50—60 Pd. Sand-Vikke og 80—100 Pd. pr. Td. Land. Bil man ved Frøavl af Sand-Vikke ogsaa have et godt Udbytte af Rugen, benyttes en Blanding af 40—50 Pd. Vikker og 100 Pd. Rug. Vnfker man derimod den stsrst mulige Frsafgrsde af Sand-Vikke, vil en Udsæd af 70 Pd. Vikke og 70 Pd. Rug antagelig være passende. Store Froasgrsder maa man dog ikke vente sig. Frset er derfor ogsaa for- holdsvis dyrt, stont en Del af det Fro, der gaar i Handelen, stammer fra de Egne, hvor Sand-Vikken endnu optræder som Ukrudtsplante i Rugen. Af de til Dyrkning anbefalede fleraarige Vikkearter vil her kun være Anledning til at omtale Muse-Vikke og Langklaset Vikke, begge meget varige Arter og begge anbefalede til Dyrkning i Blanding med Græsarter paa hsje Enge og vedvarende Græsmarker. Muse-Vikke (Vicia Cracca) (F.) er som vildtvoksende ben mest almindelige og der- for ogsaa den bedst kendte af alle vore vildtvoksende Vikkearter. Den træffes saa at sige overalt ikke alene ved Veje, paa Strandgræsninger, Overdrev og lignende Steder, men ogsaa mellem Sæden, navnlig paa lette Jorder, hvor den er "mindre udsat for at ødelægges i Brakaaret. Den har stor Lighed med Sand-Vikke, fra hvilken den dog let adflilles ved en svagere Haarbeklædning, lavere Stængler, mere ensfarvede Blomster, og især ved dens vidt krybende Rodstok (underjordiske Udlobere). Den danner sjældent et teet Plantedække, giver heller ikte, hvor den dyrkes ublandet, store Gronasgroder, og kun meget smaa Froafgroder. Jndhostningen af disse er desuden besværlig, da de forst modne Bælge maa indsamles med Haanden. Frøet er derfor meget dyrt, soges ofte forgæves i Frøhandelen og er lige saa ofte Genstand for Forfalskning ved Indblanding af Fro af lidet værdifulde enaarige Vikkearter. For Udsæden maa Frøskallen ridses paa dertil indrettede Maskiner, og hvor saadanne ikke sindes, maa Frøene blandes med skarpt Sand i en Sæk, som derefter maa tærskes godt med en Plejl, og gentagne Gange paa begge Sider. Trods for nævnte mindre heldige Egenskaber er Muse-Vikken dog oftere bleven dyrket — om end i mindre Udstrækning — baade i Sverige, Norge og Finland, hvor