Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bælgplanter.
145
man særlig har Brug for en rigtig varig Bælgplante, som baade kan forbedre Græsnin-
gen og bidrage til en frodigere Vækst af Græsarterne ved at optage Kvælstof fra Luften.
Langklaset Vikke (V. tenuifolia), en her i Landet sjælden Art, har megen Lighed
med de to foregaaende. Fra Muse-Vikle adskilles den ved hojere og stivere Stængler,
flere Par Smaablade, ftørre og mere langstilkede Klaser og ftørre blaaviolette Blomster med
lysere Vinger. Dyrket ublandet paa god Jord ved Tystofte Forsøgsstation har Langklaset
Vikke ikke alene givet ftørre Gronafgroder end Muse-
Vikke, men ogsaa ftørre Frøafgrøder, som tilmed have
kunnet indhostes paa sædvanlig Maade. At domme efter
dette Forsog i det smaa, synes Langklaset Vikke saaledes
at egne sig bedre til Dyrkning end Muse-Vikken, forudsat
at den vil trives godt i Blanding med Græsarter.
Fladblrlg (Lathyrus). De fleste Arter af
denne Slægt ere rige paa bitre Stoffer og der-
for mindre yndede af Kvæget.
En Del Arter og særlig Gul Fladbælg (L.pra«
tensis) (F.) og Skov-Fladbælg (L. stivester) (F.) ere
blevne anbefalede til Dyrkning, sidstnævnte er især bleven
lovprist i hoje Toner som en særdeles fortrinlig Foder-
plante for tørre Sandjorder. Paa Grund af den stærke
Reklame er den bleven prøvet paa alle Slags Jorder
her i Landet, men yderst sjældent med ret tilsredstillende
Resultat, og Gul Fladbælg giver saa smaa Gron-, Ho-
og Frøafgrøder, at den kun i de færreste Tilfælde vil
kunne lønne Dyrkningen.
Opret Tornblad (Ulex europæus) (Fig. 66) en
stedsegrøn, 2—5 Fod hoj, stærkt forgrenet Bust med torn-
spidsede Blade og Grene samt gule Blomster, dyrkes hist
og her baade i Sydeuropa og i vore Nabolande som en
næringsrig Foderplante, der kan trives godt paa tørre
Sandjorder. Den fordrer imidlertid et temmelig mildt
og fugtigt Klima, taaler som ung ikke altid Vinterkulden
uden Dækning, udvikler sig langsomt og giver forst fuld Fig. 66. Opret Tornblad
Afgrøde i 3dje—4de Brugsaar. De stikkende Torne gøre (Ulex europæus).
den desuden vanskelig at haandtere, og den maa knuses
paa dertil indrettede Maskiner, efterhaanden som den opfodres. Den maa helst radsaas
paa ren Jord, og naar den efter 2—3 Aars Forlob har naaet den fornødne Størrelse,
kan den enten afhugges paa en Gang sidst i Oktober og henstaa i Hobe paa Marken, til
den stal benyttes, eller afhugges efterhaanden til Brug i Lobet af Vinteren.
Serradel (Ornithopus sativus) (F.) er en fra Sydeuropa indfort, langsomt
voksende, enaarig Foderplante med 1—2 Fod hoje, noget svage Stængler, uligefinnede,
mangeparrede Blade, smaa lys-rosenrode Blomster (samlede i faablomstrede, langstilkede
Hoveder) og perlesnorformede Ledbcelge, som ved Modningen let sonderdeles, og hvoraf
hvert Led indeslutter et Fro. Froene saas omsluttede af disse Leddele, sædvanlig 40 Pd.
pr. Td. Ld. ©fønt S. er en Sandplante, giver den dog kun ringe Afgroder paa simple,
tsrre Sandjorder, paa hvilke den ofte helt mislykkes, navnlig i tørre Aar. Kun paa
noget bedre, vel kultiverede og rene Sandjorder fait man vente at avle tilfredsstillende
Afgroder af denne Foderplante, der maa saas tidlig, helst før Udgangen af April, for at
LandmandSbogen V.
10