Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Bælgplanter. 145 man særlig har Brug for en rigtig varig Bælgplante, som baade kan forbedre Græsnin- gen og bidrage til en frodigere Vækst af Græsarterne ved at optage Kvælstof fra Luften. Langklaset Vikke (V. tenuifolia), en her i Landet sjælden Art, har megen Lighed med de to foregaaende. Fra Muse-Vikle adskilles den ved hojere og stivere Stængler, flere Par Smaablade, ftørre og mere langstilkede Klaser og ftørre blaaviolette Blomster med lysere Vinger. Dyrket ublandet paa god Jord ved Tystofte Forsøgsstation har Langklaset Vikke ikke alene givet ftørre Gronafgroder end Muse- Vikke, men ogsaa ftørre Frøafgrøder, som tilmed have kunnet indhostes paa sædvanlig Maade. At domme efter dette Forsog i det smaa, synes Langklaset Vikke saaledes at egne sig bedre til Dyrkning end Muse-Vikken, forudsat at den vil trives godt i Blanding med Græsarter. Fladblrlg (Lathyrus). De fleste Arter af denne Slægt ere rige paa bitre Stoffer og der- for mindre yndede af Kvæget. En Del Arter og særlig Gul Fladbælg (L.pra« tensis) (F.) og Skov-Fladbælg (L. stivester) (F.) ere blevne anbefalede til Dyrkning, sidstnævnte er især bleven lovprist i hoje Toner som en særdeles fortrinlig Foder- plante for tørre Sandjorder. Paa Grund af den stærke Reklame er den bleven prøvet paa alle Slags Jorder her i Landet, men yderst sjældent med ret tilsredstillende Resultat, og Gul Fladbælg giver saa smaa Gron-, Ho- og Frøafgrøder, at den kun i de færreste Tilfælde vil kunne lønne Dyrkningen. Opret Tornblad (Ulex europæus) (Fig. 66) en stedsegrøn, 2—5 Fod hoj, stærkt forgrenet Bust med torn- spidsede Blade og Grene samt gule Blomster, dyrkes hist og her baade i Sydeuropa og i vore Nabolande som en næringsrig Foderplante, der kan trives godt paa tørre Sandjorder. Den fordrer imidlertid et temmelig mildt og fugtigt Klima, taaler som ung ikke altid Vinterkulden uden Dækning, udvikler sig langsomt og giver forst fuld Fig. 66. Opret Tornblad Afgrøde i 3dje—4de Brugsaar. De stikkende Torne gøre (Ulex europæus). den desuden vanskelig at haandtere, og den maa knuses paa dertil indrettede Maskiner, efterhaanden som den opfodres. Den maa helst radsaas paa ren Jord, og naar den efter 2—3 Aars Forlob har naaet den fornødne Størrelse, kan den enten afhugges paa en Gang sidst i Oktober og henstaa i Hobe paa Marken, til den stal benyttes, eller afhugges efterhaanden til Brug i Lobet af Vinteren. Serradel (Ornithopus sativus) (F.) er en fra Sydeuropa indfort, langsomt voksende, enaarig Foderplante med 1—2 Fod hoje, noget svage Stængler, uligefinnede, mangeparrede Blade, smaa lys-rosenrode Blomster (samlede i faablomstrede, langstilkede Hoveder) og perlesnorformede Ledbcelge, som ved Modningen let sonderdeles, og hvoraf hvert Led indeslutter et Fro. Froene saas omsluttede af disse Leddele, sædvanlig 40 Pd. pr. Td. Ld. ©fønt S. er en Sandplante, giver den dog kun ringe Afgroder paa simple, tsrre Sandjorder, paa hvilke den ofte helt mislykkes, navnlig i tørre Aar. Kun paa noget bedre, vel kultiverede og rene Sandjorder fait man vente at avle tilfredsstillende Afgroder af denne Foderplante, der maa saas tidlig, helst før Udgangen af April, for at LandmandSbogen V. 10