Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

_ . y;.. . _______________________ 146 Raafoderplanter. ben kan rodfæstes godt, for Vinterfugtigheden gaar as Jorden, thi, som for antydet, ud- vikler den sig meget langsomt og opnaar i de sorste 2—3 Maaneder kun faa Tommers Hojde. Kvikgræs og andre besværlige fleraarige Planter maa derfor for Besaaningen være udryddede af Serradelmarken, og naar enaarige Ukrudtsplanter true med at kvcele Afgrøden, maa de i betimelig Tid afhugges og saa nær ved Jorden, som muligt. Esparsette (Onobrychis sativa) (F.) er en langsomt voksende, meget varig Foderplante, som i over 300 Aar har været Genstand for Dyrkning. Den har en meget kraftig, dybtgaaende Pælerod, V/2—o Fod hoje, oprette Stængler, uligefinnede, 6—ILparrede Blade, rosenrode, morkstribede Blomster, samlede i lange og langstilkede Klaser, og adskilles især let fra de ovrige her omtalte Arter af Bælgplanter ved dens forholdsvis store, men korte, noget fladtrykte, stcevt rundaglige, oftest enfroede, u opspring en de Bcelge med tornet, tandet Rygsom. Den begynder at blomstre ved Midten as Juni og modner Fro i August—September. Froene gaa i Handelen omsluttede af Bælgene, hvorfor der maa udsaas et stort Kvantum af disse — sædvanlig 200 Pd. eller omkring 274 Td. Bælge pr. Td. Ld. Vægten pr. Td. er ca. 88 Pd. Esparsetten udsaas om Foraaret og, ligesom Kloveren, med Byg eller Havre som Dcekfrugt. Froet nedbringes med et Par Træk af Letharven. Til Jordens Bearbejd- ning stiller ben mindre Fordringer end de fleste andre Kulturplanter. Selve Spiringen er det mest kritiske Punkt. Senere vil dens stærke Rodder kunne trænge flere Alen ned i Jorden og gennembryde og smuldre Undergrunden i haarde Kalk- og Kridtbakker. Den er saaledes vel skikket til at skorne Undergrunden, berige Madjorden og forberede Dyrkningen af andre Kulturplanter; da den formaar at forsyne sig need den fornodne Fugtighed fra Undergrunden, bliver den mindre afhængig af Vejrliget, hvorfor Væksten sjældnere vil hemmes ved længere Tids Torke. Som for antydet, udvikler Esparsetten sig langsomt og giver forst fuld Afgrøde i 3dje Brugsaar*), men til Gengæld er den meget varig og kan under nogenlunde gunstige Forhold vedblive at give gode Afgroder i 6—10 Aar, undertiden endnu længere. Har en Mark i en Del Aar baaret Esparsetteafgroder, maa Planten forst efter 6—8 Aars Forlob atter dyrkes paa samme Sted. Den ældre Varietet af Esparsette giver aarlig kun een god Slæt, der er tjenlig til Afhugning i sidste Halvdel af Juni, og derefter en ret god Eftergrcesning, som fornemmelig bestaar af Blade; hvorimod en nyere Varietet (O. s. bifera) ogsaa sremskyder en Del Stængler efter at være afhugget forste Gang. Sidstnævnte giver saaledes en lidt ftørre Eftergrode, men synes at være lidt mindre varig. Baade i gron Tilstand og som Ho afgiver Esparsetten et behageligt Foder for Kvæget, og Afgrøden har efter Wolffs Analysetabeller samme Næringsværdi som middelgod Rodklover. Gul Nundbcclg (Anthyllis vulneraria) (F.) er en ret ejendommelig og let kendelig Foderplante, der som vildtvoksende er temmelig almindelig hos os ved Veje, paa Diger, tørre grcesklcedte Bakker og lignende Steder. Den har en dybtgaaende Rod, y2—2 Fod hsje Stængler, uligefinnede Blade med 2—4 Par smaa Sideblade og et ftørre Endeblad, opblæste, hvidfiltede Bægere og gule Blomster i 2 tæt samlede Hoveder i Spidsen af Stcengelen. Den begynder at blomstre ved Midten af Jimi og modner Frs sidst i Ialt eller forste Halvdel af August. Gul RUndbcelg er hurtigvoksende, meget nsjsom og meget kortvarig, for ovrigt haardfor baade mod Kulde og Torke, men mindre *) Ved 8 Aars Forsog paa Marken ved Drslov udgjorde Hoafgroden i forste og andet Brugsaar henholdsvis kun 12 og 39 pCt. af den samlede Afgrøde i 3 Nar.