Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgplanter. 147 yndet af Kvæget end Klsverarterne. Den trives godt baade paa gode Jorder og paa lette tørre, dog ikke alt for kalkfattige Sandjorder, og naar Klover- arterne paa disse Jorder henvisne af Mangel paa Væde, kan Rundbcelg holde sig frist og frodig, fordi den bedre kan forsyne sig med FUgtighed fra Undergrunden, og fordi dens ksdfulde Blade vistnok fordampe mindre Vand end Klsverens Blade. Under gtnistige Forhold kan Rundbcelg ogsaa danne et langt tættere Plantedække end Rodklover og derfor ogsaa give betydelig større Afgrøder end denne, men vel at mærke kun ved første Slcet. Oftere er ved Forssgene paa god Jord avlet indtil 8—9000 Pund Ho as Rundbcrlg pr. Td. Land ved forste Slcet, men hermed har Plantens Livs- kraft ogsaa bæret fuldstændig udtomt, og samtlige Planter ere bortdode. Hvor Plante- dækket derimod er tyndere, eller hvor Rundbcelg dyrkes i Blanding med Græsarter, vil den i Regelen ogsaa give en lille Eftergrode — om end meget mindre end tidlig Rod- klover, især paa lette Jorder, men selv paa disse vil der kun være faa Planter af Rund- bælg tilbage i andet Aars Mark. Den egner sig derfor bedst — i Blanding med Raj- græs — til Dyrkning paa enaarige Græsmarker, som halvbrakkes til Rug, efter at forste Afgrode (Slcet) er benyttet til Grønfoder eller til Ho, dog vil den ogsaa i Blanding med passende Græsarter kunne gore god Nytte, saavel paa tørre, merglede Sandjorder, som paa bedre Jorder, hvor Kloveren ikke vil lykkes, idet Rundbælg som Kvcelstofsamler, selv om den gaar bort ved Slutningen af forste Brugsaar, dog vil bidrage til en frodigere Vækst af Græsarterne ogsaa i andet Aars Mark. Til Græsning for Kvæg egner Rundbcelg sig mindre godt, da den ofte vrages af Kvæget, hvor den dyrkes i Blanding med Klover og vore gode Græsarter, hvorimod Kvæget gerne æder Planten paa Stald, hvad enten det faar den i grsn Tilstand eller som Ho, hvilket sidste med Hensyn til Næringsværdi kun staar lidt Under middelgodt Klsverho. Til Frsavl maa Rundbcelg dyrkes ublandet. Udsæden er 20 Pd. Frs pr. Td. Ld. Store Frsafgroder giver den ikke, vistnok sjælden over 2—300 Pd. pr. Td. Ld. Frsavlen er tilmed noget usikker, da de i de opblæste Bægere indesluttede Fro let tabes paa Marken. Froet tærskes derfor let af Halmen, derimod er det endnu vansteligere at tærske ud af „Avnerne" (Bægere og Bælge) end Rodkloverfroet. I Tyskland bruger man særegne Maskiner (Moller) til Udtcerskuing af Froet, som af før anførte Aarsager i Regelen opnaar samme Pris som Rodkloversro. Sneglebalg (Medicago). Arterne af denne Slægt, hvortil ogsaa Lucernen henhsrer, have 3-koblede Blade og seglkrummede eller sneglehUs- formet snoede Bcelge. Humle-Snegleblrlg (M. lupulina) — ogsaa kaldet Stenklover, Gul Klover eller Humle-Klsver — er som vildtvoksende den mest almindelige og tillige den hyppigst dyrkede Art af Slægten. Denne hurtigvoksende, 1- eller 2-aarige Foderplante har en spinkel, men ret dybt- gaaende Rod, svage, nedliggende eller opstigende, stærkt forgrenede, 1—3 Fod hoje Stængler, smaa gule Blomster, samlede i stilkede Hoveder fra Bladhjornerne, og smaa, sneglehusformet snoede, lidt fladtrykte, netaaret-rynkede, uopspringende, ved Modningen sorte Bcelge. 10*