Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

148 Raafoderplanter. Sksnt den maa henregnes til de mere nsjsomme Foderplanter, som kunne give gode Afgrsder, ikke alene paa bedre Jorder, men ogsaa paa lette merg- lede eller tilstrækkelig kalkholdige Sandjorder, hænder det dog, at den hist og her svigter helt, endog paa bedre, vel kultiverede Jorder, der funne frembære gvde Klsverafgrsder. Saaet om Foraaret, i Blanding med Græsarter og med en Kornart som Dækfrugt, vil den om Efteraaret funne give en ret god Græsning og i det folgende Aar fuld Afgrsde, men derefter dsr den i Regelen bort. Under gunstige Vejrforhold vil den begynde at blomstre i Maj og være tjenlig til Slæt ved Midten af Juni. Efter at vcere afhugget forste Gang staar den sædvanlig i Stampe — i den mest grcesknappe Tid — til Slutningen af Juli. Forst da begynder den atter at styde friste Skud og holder sig derefter grøn til sidst i Oktober, altsaa længere end Rsdklsveren. Afgræsses forste Aars Mark, vil Humle-Sneglebælg vel ogsaa holde sig gron i Juli, men et rigeligt Bidrag til Afgroden giver den ikke i denne grcesknappe Tid. Der- imod vil en jævnlig Afgræsning af forste Aars Mark bevirke, at en Del Planter hemmes i Bæksten, og flere af disse ville da gøre lidt Nytte i andet Brugsaar, hvad ogsaa kan v«re Tilfældet, hvor den forste Afgrode er ashugget til Ho, dels fordi det udsaaede Fro har indeholdt nogle haarde Korn, der ere sremspirede senere end de øvrige, og dels fordi nogle af de forst udviklede Bælge under Jndhostningen ere tabte paa Marken. I Sammenligning med Klsverarterne kan Hllmle-Sneglebcelg give store Froafgrsder paa Jorder, hvor den trives godt. Den har t. Eks. ved Øråtøb som Gennemsnit af 3 Aar givet ca. 12 Ctnr. Frs pr. Td. Land. Bedst egner den sig til Dyrkning i Blanding med Rajgræs (10 til 12 Pund Fru pr. Td. Ld. af hver Art) paa enaarige Marker, som skUlle halvbrakkes til Vintersæd, efter at fsrste Afgrsde er bortfort, thi den staar ikke tilbage for Rodklsver med Hensyn til Næringsværdi og kan ved fsrste Slcet give en lige saa stor Afgrode som denne, medens den giver en betydelig mindre Efter- grsde. Ogsaa til Eftersaaning af mislykkede Græsmarker vil Humle-Snegle- bælg funne anvendes med Fordel i Blanding med andre Arter, da dens Frs spirer villigt, og den desuden hen paa Eftersommeren kan give et godt Bidrag til Afgrsden. Endvidere er det tilraadeligt at medtage den til fleraarige Mar- ker, paa hvilke Rodklsveren paa GrUnd af Klsveraalens Angreb er mindre sikker, og hvor Klsveraalen truer med at sdelcegge Klsveren, kan der vcere Anledning til i en hel Rotation, at lade Humle-Sneglebælg — som ikke angribes af Klsveraalen — trcede i Stedet for Klsverarterne. De 3 efterfolgende Former af Slægten ere meget forskellige fra Humle-Sneglebælg, baade hvad Udseende og Varighed angaar, hvorimod de indbyrdes ikke ere mere forskellige, end at de fleste botaniske Forfattere betragte bent som Former af samme Art. I økonomisk Henseende ere Yderformerne dog af hojst ulige Værdi. Foder-Snegleblrlg (M. sativa) (F.), sædvanlig kaldet Foder-Lucerne, er den for Jordbruget mest værdifulde Form; den er tidlig, noget langsomt voksende og meget varig. Den har særdeles kraftig og dybtgaaende Rod, 2—4 Fod hoje, oprette Stængler,