Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgplanter. 149 oniüenbt ægformede, mod Spidsen tandede Smaablade, klasestillede, blaa eller violette Blomster fra de oberste Bladhjorner og opspringende, flerfroede, sneglehusformet snoede Bælge, oftest med 2—3 lose Vindinger. Foder-Lucernen taaler godt vore Vintre, giver under gunstige Forhold store og værdifulde Afgrsder, styder hurtig frem igen efter at være afhngget og egner sig derfor godt til Sommerstaldfodring, ligesom den ogsaa med Fordel kan anvendes til Hsavl, hvorimod den ikke taaler at afgrcesses, aller- mindst paa sværere Jorder. Paa passende Jordbund giver den allerede i forste Brngsaar et godt Udbytte, i andet Aar næsten fuld Afgrsde, og den kan vedblive at give store Afgrsder i 6—10 Aar, undertiden endnu længere. Da dens Redder trænge flere Alen ned i Jorden, lider den ikke af Torke, men giver tværtimod ofte i tørre Aar, naar Klsver og Græsarter staa i Stampe, de storste Afgrsder. Den angribes sjælden eller aldrig af Klsver- aalen eller Klsverens Bcegersvamp, hvilke Snyltere saa ofte odelcegge Klsveren, Undertiden allerede i Udlcegsmarken og endnu hyppigere i forste Aars Mark. Baade i grsn Tilstand og som Hs afgiver Foder-Lucernen et sundt, nærende og yndet Foder, baade for- Heste, Kvæg og Faar, og i grøn Tilstand tillige et yndet og fortrinligt Foder for Svin. Under gunstige Vejrforhold vil den allerede sidst i Maj eller de forste Dage af Jnni knnne naa en Hsjde af henved 2 Fod og er da tjenlig til Slæt; anden Slcet kan tages i Juli, altsaa i den mest grcvsknappe Tid, og tredje Slcet i September. Hvad derefter vokser frem, maa helst blive staaende, da en senere Afhugning let vil forringe Afgrsden det folgende Aar. Selv- fslgelig vil man godt kunne afhugge Lucernen oftere, f. Eks. 4—5 Gange i Lsbet af Sommeren, men derved svækkes Planten let og bliver da mindre varig, desuden vil man næppe ved en hyppigere Afhugning faa en ftørre samlet aarlig Afgrsde. Ved 15 Aars Forssg paa Markerne ved Srslsv og Tystofte har det vist sig, at Foder-Lucernen, dyrket paa gunstig Jordbund, trods dens lang- somme Udvikling, allerede i en 2-aarig Mark kan give mindst lige saa store Afgrsder som den mere hurtigvoksende, men lidet varige Rsdklsver, dyrket ublandet under samme Forhold. Saaledes gav Foder-Lucernen i 1880—87 paa Forsøgsmarken ved Drslov — overalt paa dybmuldet skor Lerjord med Mergel i 2 3 Fods Dybde — gennemsnitlig i begge Aar tilsammen ca. 15,500 Pd. Ho pr. Td. Ld., hvoraf 5,800 Pd. i forste og 9,700 i andet Brugsaar, medens Rodkloveren, dyrket ublandet i de samme Marker og til samme Tid, gennemsnitlig kun gav 9,000 Pd. Ho i begge Aar, hvoraf 8,000 Pd. i forste og kun 1,000 Pd. i andet Aars Marker. Mer- udbyttet af Foder-Lucerne var altsaa her for begge Aar tilsammen 6,500 Pd. Ho pr. Td. Land, og i 3-aarige Marker paa samme Sted gav Foder-Lucernen gennemsnitlig henved 9,000 Pd. Ho aarlig pr. Td. Ld., hvad langtfra kan naas af Rødklover, selv om den dyrkes i Blanding med Græsarter. Angaaende Lucernens Varighed skal kun anfores, at den paa et mindre Areal af før nævnte Mark i 13 Aar (1878—91) gennemsnitlig gav lidt over 13,000 Pd. Ho i 3 Slcet aarlig og i det 13de Aar endnu lidt over den anførte Middelafgrode, stout Marker: