Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

150 Rciafoverplanter. 1 ftI ben Tid ikke fik Spor af Gødning, og Jorden kun i 3 af de 13 Aar blev losnet med Harven om Foraaret. - Det horer dog til Sjældenheder, at Foder-Lucernen kan vedligeholde sin Frodighed og give saa store Afgrøder i en saa lang Række af Aar. I Regelen begynder Bestanden at udtyndes i 4—5 Aar, under ugunstige Forhold endnu tid- ligere. I Dele af Holland, Belgien og Tyskland, hvor Sommerstaldfodring er almindelig, og hvor man derfor hyppig ser Lucernen dyrket paa dertil egnede Jorder, omplojes Lucernemarken ofte ved Slutningen af 3dje Brugsaar, hvad der medforer den Fordel, at orden lettere kan holdes los og ren, ofte uden Anvendelse af Harven, og at man hyp- pigere kan drage sig Lucernens godende Virkninger til Nytte. Det kunde synes paasaldende, at en Foderplante med saa mange gode Egenskaber som Foder-Lucernen, ikke hidtil ret har kunnet vinde Indgang hos os. Aarsagen hertil maa dog ikke soges i Mangel paa Kendskab til Planten, men fornemmelig i den Omstæn- dighed, at Foder-Lucernen ikke taaler at afgræsses. Var det ikke saaledes, vilde den for længst have faaet en Plads i vore Græsmarker, enten i Blanding med andre Arter eller ublandet. For de før nævnte Lande er Sporgsmaalet om Afgræsningen uden Betydning, da Kvæget hele Sommeren staar paa Stald, men helt anderledes er det hos vs, hvor de i Græsmarken dyrkede Foderplanter fornemmelig benyttes til Afgræsning. Hertil kommer, at Foder-Lucernen stiller ikke saa lidt storre Fordringer til Jordbunden og navnlig til Undergrundens Beskaffenhed end Kloverarterne, hvorfor man heller ikke kan anvise den Plads paa et hvilket som helst Areal, hvorpaa man helst kunde onfle den dyrket, da man derved kun alt for ofte vil berede sig Skuffelser. For at forebygge Fejlgreb i den Retning stal her fremhæves, at Foder-Lucernen kun kan give ret tilfredsstillende Afgrøder, naar den dyrkes paa varm, ren, nogenlunde muld- rig og kalkholdig Jord med tor Undergrund og helst med Mergel i 2—4 Fods Dybde. Paa meget stærke Lerjorder trives den mindre godt, paa lettere kalkholdige Sand- jorder giver den heller ikke store Afgrøder, og paa kolde fugtige Jorder vil den i Regelen mislykkes fuldstændig. Stærk Skygge af Bygninger eller hoje Træer taaler den heller ikke. Har Jorden en stærk Hældning mod Nord, vil Afgroden ogsaa derved i hoj Grad kunne forringes, hvorimod en svag Hældning mod Syd vil virke gavnlig. Følfod, Kvik, Eng-Rapgræs og andre fleraarige Ukrudtsplanter med vidtkrybende, underjordifle Udlobere maa være udryddede af det Areal, der skal benyttes til Lucernedyrkning, hvorimod det er- as mindre Betydning, om Jorden indeholder Fro af enaarige Ukrudtsplanter som Kid- dike, Ager-Sennep, Kornblomster og fl., naar de kun ikke optræde i saa stor Mængde, at de kvæle Lucernen i Udlægsaaret, thi senere kunne de let holdes nede ved betimelig Af- hugmng. Kalkmangel vil til Dels kunne afhjælpes ved Mergling. Er Jorden mindre godningskraftig, vil der kunne bodes derpaa ved Tilforsel af Kainit og Superfosfat eller Thomas-Slagge, hvoraf førstnævnte maa saas Efteraaret forud. Derimod vil man ikke altid kunne tilvejebringe en tilstrækkelig tor Undergrund ved Dræning; thi ved Forfat- terens Undersøgelser har det vist sig, at Lucernen ikke formaar at sende sine Rodder gen- nem dybere liggende vandforende Sand- eller Gruslag, og at Væksten standser, naar Rodderne naa disse Lag, selv om de kun ere faa Tommer tykke og hvile paa aod Mergel. L Besaaningen af Lucernemarken udfores om Foraaret og paa samme Maade, som naar Marken udlægges med Klover, dog maa Dækfrugten (Byg eller Havre) saas lidt tyndere end sædvanlig, da de spæde Lucerneplanter kvæles endnu lettere end Kloverplanter. For at faa tilvejebragt et tilstrækkelig teet Plantedække saas 25-30 Pd. Fro pr. Td. Ld. Froet maa nedbringes med et Træk af Letharven, medens Jorden endnu er fugtig i Over- fladen, og Marken snarest muligt derefter tromles. Truer Dcrkfrugten med at gaa i Leje for Modmngen, maa den afhugges og bortfores fra Marken, ligesom Travehobene ogsaa