Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgplanter. 151 snarest muligt maa fjernes. - I Udlægsmarken - otu Efteraaret - maa Lmemerl omhyggelig fredes for Kreaturerne, da en Afgræsning til den Tid let vil odeleegge Bestan- den fuldstændig, heller ikke maa den afhugges før Vinteren, selv om den (hvad c og sjældent sker) bliver over en Fod hoj. I forste Aars Mark (der kun maa slaas 2 Gange) taaler Lucernen endnu me, at Jorden behandles med Harven, i 2 Aars Mark kan Harven benyttes med Forsigtighed, og senere taaler Lucernen godt, at Marken harves godt igennem, sorst med en mmdre skarp- tandet Svenskharve eller Sæddækker og derefter med en Letharve, der kan ryste Jorden fra de losrevne Ukrudtsplanter. Arbejdet kan enten udfores om Foraaret, for Lucernen begynder at skyde Stængler, eller, hvis Jorden ikke til den Tid er bekvem, senere paa Sommeren, straks efter at en Afgrøde er afhugget. Som for antydet, er en saadan Behandling ikke overalt nødvendig, men paa faste og urene Jorder vil en Losning af Jorden altid vise fortrinlig Virkning, da Lucernen ikke kan trives frodig, hvor Jordskorpen er for fast, eller hvor Rodhovedet dcekkes af Ukrudtsplanter. Sand-Sneglebælg eller Sand-Lucerne (M. media) danner en variabel Mellemform mellem Foder-Lucerne og Segl-Lucerne. Den har paa bedre Jorder givet lidt mindre, paa tørre Sandjorder derimod lidt storre Afgrode end Foder-Lucernen. Hvad der tidligere er anført angaaende Dyrkningen af denne, gælder ogsaa for Sand-Lucernen, som dog synes at stille mindre Fordringer til Jordbunden. Segl-Sneglebælg eller Segl-Lucerne (M. falcata) har som oftest kun 1-2 Fod lange, opstigende, lidt faste og stærkt forgrenede Stængler, smalle, omvendt ægformede, overst paa Stænglerne kileformede Smaablade, gule eller- smudsig gule, halvflcermformet samlede Blomster og næsten rette eller seglkrummede, flade Bælge. Den findes vildt- voksende hist og her hos os, oftest paa tørre, sandede, salt- holdige Bakker, har tidligere været dyrket og synes ret godt at kunne taale Afgræsning, men giver paa gode Jorder- meget mindre Afgrøder end de foregaaende. — Af begge de sidstnævnte forekomme mere eller mindre kraftig voksende Former. En af de mest kraftige Former af Segl Lucernen gav ved Forjog paa Marken ved Tystofte i 3 Aar en samlet Hoafgrode af ca. 13,000 Pd. pr. Td. Sb., altsaa gennemsnitlig 4,300 Pd. aarlig pr. Td. Ld. — Segl-Lucernen ei endnu mere varig end de foregaaende. Fig. 67. Hvid Stenklover (Melilotus albus). Stenklover (Melilotus). Af Stenklover ere 4 Arter (hvoraf 3 med gule og 1 med hvide Blomster, alle 2-aarige) vildtvoksende her i Landet. Af disse har kun H vrd Sten- klover (M. albus) (Fig. 67) Krav paa Interesse, fordi denne hrst og her r Udlandet d)t- kede Art oftere falbydes under Navn af Bokhara-Klover eller Kcempe-Klover, som en værdifuld Foderplante for tørre Sandjorder. Den bliver imrdlertrd hurtrg træet og maa derfor afhugges med korte Mellemrum, desuden eedes den ikke gerne af Kreaturerne, naar de faa ben'i ftørre Mængde, og til Malkekoer er den helt ubrugelig, da den grvex Mælk og ©mør Afsmag.