Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgplanter. 153 i Frshandelen, og at der kan være eit paafaldende Forskel paa de af for- stellige Fropartier fremgaaede Afgrsder, idet enkelte af disse med Hensyn til Ideevne godt kunne maale sig med Afgrsderne af de bedre Sorter af Tidlig enrop. Rodklsver, medens andre staa meget langt under disse, og dette gælder baade om Frset fra Kanada og de forenede Stater. Europæisk Rsdklover (T. p. subnudum) adskilles fra foregaaende ved, at den paa Bladstilke og Stængler kun har en yderst svag Beklædning af tæt tiltrykte Haar, som næppe ere syn- lige for det blotte Øje (Fig. 69). Af de til denne Hovedform horende 2 Varieteter er Tidlig europ. Rsdklover almindelig dyrket saavel hos os som i hele Mellem- og Syd- mropa, medens den sildige Varietet for- nemmelig dyrkes i Nordeuropa. Tidlig europ. Rodklsver (T. p. s. præcox) stiller lidt ftørre Fordringer til Jordbunden, taaler lidt bedre Tsrke, giver rigeligere Græsning i Udlcegsaaret, tidligere Græsning om Foraaret og en langt storre Eftergrode end den sildige Varietet, men er mindre varig end denne, fra hvilken den for svrigt adskilles ved en stærkere og lidt mere dybtgaaende Hovedrod, lidt blödere og mindre stærkt forgrenede (oftest 16—24 Tommer hoje) Stængler med halvskcermformet samlede hoveder, idet Grenene, sædvanlig kun 2—4 naa op i Hsjde med Hovedstcengelen eller op over denne. De i England, Danmark, Holland, Belgien, Rhin- egnen, Frankrig og Italien dyrkede Sorter have ved Forssgene vist sig at være mere hurtigvoksende, men tillige mindre varige end Klsver fra Stejermark, Schle- sien og Nabolande, Nordungarn og de rUssiste Øfterfø- Provinser. De sidstnævnte Sorter give mindre rigelig aaret, men holde sig bedre i andet Aars Mark og Kloveren ikke er alt for stærkt udsat for Angreb af — lidt ftørre Afgrsder i begge Brugsaar tilsammen tagne. Bedst synes den saakaldte Schlesifle Rsdklover (fra Schlesien, Böhmen og Mähren) at passe for vore Forhold. Prsver fra de russifle Asterssprovinser have ogsaa givet gode Afgroder, men nogle af de fra denne Landsdel modtagne Prsver have været lidt blandede med Fro af den sildige Varietet. Afgrsder efter fransi Frs Blomster- i Antal, rage lidt Fig. 69. Europ. Rødklover. Græsning i Udlcegs- give derfor — hvor dens mange Fjender