Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

164 Raafoderplanter. have ikke taget Skade af Vinterkulden, men den i de fleste Egne af Frankrig dyrkede Sort danner sjældnere et aldeles tæt Plantedække, udtyndes desuden lidt hurtigere end Schlesist Rsdklsver og giver derfor ofte en mindre Afgrsde. Italiensk Rødklover, hvis Fro desværre kun alt for ofte indblandes i Fro af andre europceiske Sorter, er aldeles værdilos for vort Jordbrug, fordi den ikke kan taale vore Vintre. Sildig europ. Rsdklsver (T. p. s. serotinum) har en mindre dybtgaaende Rod, hsjere, lidt fastere og mere forgrenede Stængler med klaseformet samlede Blomsterhoveder, idet Grenene, oftest 4—6 i Antal, ikke naa op i Hsjde med Spidsen af Hovedstcengelen. Den udvikler sig mere langsomt/ blomstrer 10—20 Dage senere, giver en mindre Eftergrode og fordrer en mere rigelig og mere jævnt fordelt Nedbor end den tidligere Varietet, men er til Gengæld mere varig og stiller mindre Fordringer til Jordbunden end denne. I kolde, fugtige Somre og paa mere kolde Jorder vil man derfor faa ftørre Afgrsder af Sildig europ. Rsdklsver end af den tidlige Varietet. De af Fro fra de russiske Dstersoprovinser, Galizien og Böhmen fremgaaede Af- groder af Sildig europ. Rødklover have blomstret lidt tidligere og givet lidt ftørre Efter- grode end de hos os, i Sverrig og i Rusland (fra Mostou mod Nord) dyrkede Sorter, som kun ere lidet forskellige. Mere sildig og mere varig er Toten-Klover, en i Norge af vildtvoksende Planter opelsket Sort. I hosstaaende Tabel, hvor de ved 13 Aars Forsog paa 2-aarige Marker avlede Middelafgroder af Rødklover ere opforte, er tillige givet en sammentrængt Oversigt over de for omtalte Varieteters Ideevne og Varighed under meget forflellige Forhold og for- et længere Tidsrum, hvad der giver de indvundne Resultater forøget Værdi. Af de i 4de til 6te Kolonne opforte Tal vil ses, hvor mange Procent Afgrøden i andet Aars Mark har udgjort af Afgroden i forste Brugsaar. Kloveren er afhugget 2 Gange aarlig. Hostafgrsder af Rødklover ved 13 Aars Forsog (1880—92). (Afgroder af forste og andet Aars Marker tilsammentagne — 2 Slæt aarlig). Pund Hx< pr. Td Land i begge Brugsaar. Afgrøden i andet Brugsaar i % af fprste Aars Afgrpde. Forsøgsmarker ved: Drslpv Tystofte Aflov Årslev Tystofte Aflov Tidlig Rødklover fra Schlesien og Nabol. 8612 11180 5772 10 50 21 Samtlige Sorter af Tidlig europ. Rødklover 8903 9574 5600 10 41 19 Sildig europ. Rødklover 8426 12156 8044 23 71 80 Nordamerikansk Rødklover 7025 10192 6147 7 43 41 Gennemsnitlig 8242 10776 6391 12 51 40 Det vil ses, at Tidlig europ. Rødklover har givet de største Hoafgrsder — gennem- snitlig 8100 Pd. Ho pr. Td. Ld. — i forste Brugsaar paa godningskraftig, varm, dyb- muldet, skorleret Jord i Marken ved Orslov, hvor Kloveren for øvrigt (til Skade for de mere varige Sorter) kun gav en meget lille Afgrode i andet Brugsaar til Dels paa Grund af Kloveraaletts Angreb. Bedst holdt Kloveren sig i andet Brugsaar paa den