Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgplanter. 155 lidt lettere, lidt mere fugtige og mindre godningskraftige Jord i Markere ved Tystofte, hvor Nedbøren i Forsogstiden var lidt mere rigelig, og Forholdene for ben sildige Varietet derfor mere gunstige, hvorfor denne ogsaa her gav den storste samlede Hoafgrode i begge Brugsaar. Næst denne gav Schlesist Rødklover den storste Hoafgrode — gennem- snitlig 11180 Pd. Ho pr. Td. Ld., hvoraf 7476 Pd. i forste Brugsaar. Paa den mere fugtige og kolde, for ovrigt letmuldede Lerjord i Marken ved Askov, hvor Nedbøren tilmed var mere rigelig, vare Forholdene ikke gunstige for Tidlig euroy. Rødklover, hvorfor denne i Sammenligning med den sildige Varietet ogsaa kun gav smaa Afgrøder — 5600 Pd. Ho pr. Td. Ld. mod 8044 Pd. af Sildig europ. Rødklover. Nord- amerikansk Rødklover gav i samme Mark i forste Brugsaar en lidt mindre, i andet Brugsaar derimod en lidt ftørre Afgrode, end der gennemsnitlig avledes af samtlige tidlige europceiste Sorter. I forste Brugsaar er ved Orslov, Tystofte og Aflov gennemsnitlig avlet af samtlige tidlige europ. Sorter henholdsvis 8100, 6800 og 4700 Pd. Ho pr. Td. Land; af Sildig europ. Rodklover henholdsvis 6900, 7100 og 4500 Pd. Ho pr. Td. Ld. og af Nordamerikansk Rodklover henholdsvis 6600, 7100 og 4400 Pd. Ho pr. Td. Land. Sidstnævnte har i 1880—92 paa 12 Afdelinger af Markerne ved Drslov og Tystofte i Sammenligning med de tidlige europ. Kloversorter givet et gennemsnitligt Miirdreudbytte af 1254 Pd. Ho pr. Td. Land i begge Brugsaar. Af Tidlig europ. Rodklover er under særdeles gunstige Forhold avlet indtil 16000 Pd. Ho pr. Td. Land i forste Brugsaar. Ved Jndksb af Klsverfrs maa forlanges Garanti for Frsets Avlssted, Renhed og Spireevne. Under for ovrigt lige Forhold beregnes Prisen efter Varens Indhold af rent spiredygtigt (spiret) Frs, uden Hensyn til Indholdet af de saakaldte haarde Korn, som gennemsnitlig have udgjort ca. 10 pCt. af de af Frokontrollen underssgte Prsver, men som undertiden kunne udgore 20—30 pCt. af Varen, hvis Værdi derved forringes, da de haarde Korn ikke spire samtidigt med de svrige. Ved „Froets Avlssted" forstaas selvfolgelig ikke det Land eller den Landsdel, hvor en eller anden Sort et enkelt Aar tilfældigt er avlet, men det paagceldende Land eller den Landsdel, hvor en Sort sædvanlig dyrkes. Nordamerikanfl Rodklover bliver saaledes ikke til Schlesist eller Tysk Rodklover, fordi denne udprægede Varietet et enkelt Aar dyrkes i Schlesien eller andre Egne af Tyskland. Da Kloverens Blade og Blomsterhoveder ere de mest værdifulde Dele af Klsverplanten, maa Tab af disse undgaas ved Jndhsstning af Hset, hvad bedst sker ved, saa snart det lader sig gøre, om muligt 1 eller hsjst 2 Dage efter Afhugningen, at samle Hset i smaa Stakke, i hvilke det kan „eftervejres". Til Frsavl af Rsdklsver maa benyttes rent Frs af en god Sort, der saa vidt muligt saas i ren Jord. Ukrudtsplanter som Liden Storkenæb, Hvid Okseoje, Ager-Gaaseurt, Lugtlss Kamille og Lancetbladet Vejbred, ere de mest besværlige Ukrudtsplanter i en til Frsavl bestemt Klsverafgrsde, da Froet af disse Arter modnes samtidigt med Klsverfroet og vanskelig kan skilles fra dette ved de Redstaber, som i Almindelighed staa til Landmændenes Raadighed. Af Sildig eur. Rodklover maa forste Slæt benyttes til Froavl. Af den tidlige Varietet vil det som oftest være mest lønnende at tage Fro af anden Slæt, fordi de Insekter — fornemmelig Humlebier — der udfore Bestøvningen — ikke ere til Stede i tilstrækkelig Mængde, naar forste Slcet af Tidlig Rodklover staar i fuld Blomstring. Ved