Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

156 Raasoderplanter. at beføle de forst udviklede Hoveder mærker man let, om Froanscetnittgeil er rigelig, i saa Fald lader man Afgroden henstaa, til samtlige Hoveder ere saa modne, at de gule eller- violette Fro uden Vanskelighed kunne udgnides i Haanden. Froafgroden maa helst afhug- ges med Mejered (Hostle), under Torringen maa den behandles rned Omhyggelighed for at undgaa Tab as de saakaldte Avner, d. v. s. de Froet omsluttende Blomsterdele, som rned stor Lethed tærskes af Halmen, hvorimod Froets Udtcrrflmng as Avnerne kræver et betydeligt Arbejde, der bedst udfores ved at lade Avnerne, helst i Frostvejr, gaa saa ofte over Tærskemaskinen, til Froet er udtcrrflet. Under nogenlunde gunstige Forhold kan avles 2—400 $b. Fro af Sildig og 1—300 Pd. af Tidlig Rodklover pr. Td. Ld. Har Vejrliget om Efteraaret været ugunstigt for Froavl af Tidlig eur. Rodklover, vil en Del af Froet ofte have en mindre fyldig Form og en matbrun Farve, hvorved det kun faar ringe Værdi som Handelsvare, men naar det ikke er helt fladtrykt eller har indhvcelvede Sider, kan det godt benyttes til Udsæd det folgende Foraar, men taaler ikke at over- gemmes. Til Froavl maa Kløveren, især Sildig Rodklover, helst dyrkes ublandet. Udsæden er 20 Pd. Fro pr. Td. Ld. Alsikeklover (T. hybridum), der har faaet Navn efter Sognet Alsike i Upland, Sverige, er forst fort her til Landet i 1840 og har i de sidste 20 Aar vUndet en ikke ringe Udbredelse. Den danner en Mellemform mellem Rod- og Hvidklover, er adskilt fra sidstnævnte ved oprette, 1—2 Fod hoje (ikke rodflaaende) Stængler og ftørre Blade, og fra Rod- klover ved nøgne, skarptandede Blade og langstilkede Blomsterhoveder (Skærme) med hvide eller blegrode — senere rosenrode Blomster, samt 1—3-sroede Bælge. Den stiller ikke ftørre Fordringer til Jordbunden end Rodklover og kan give gode Afgroder, saavel paa tørlagt, dyndet Ssbund, som paa inddæm- mede og torlagte, muldfattige Strandarealer, hvor Vandstanden ikke er sænket dybere end 1—iy2 Fod under Overfladen. Overrisling taaler den godt, ligesom den kan tante at staa en kort Tid under Vand om Vinteren. Den fryser aldrig op om Vinteren paa fugtige stive Lerjorder. Derimod taaler den ikke godt Tsrke, en Folge af at den har en mindre dybtgaaende, for svrigt stærkt forgrenet Rod. Derfor egner dm sig ikke til Dyrkning paa tørre Jorder, og derfor ere Afgrsderne af Alsikeklover i hsjere Grad, end Til- fældet er med Rodklover, afhængige af Nedborsforholdene. Med Hensyn til Udvikling, Voksemaade og Varighed staar Alsike nærmest Sildig europ. Rodklover, giver som denne senere Græsning om Foraaret og en mindre Eftergrsde, men holder sig til Gengæld forholdsvis godt i ånde og tredje Brugsaar. Ved Forsogene har Eftergroden gennemsnitlig udgjort lidt over 7S af Afgroden ved forste Slæt, og paa 3-aarige Marker udgjorde den samlede Afgrode — i 2 Slæt aarlig — i 1ste, 2det og 3dje Brugsaar henholdsvis 59, 30 og 11 pCt. af den samlede Afgrode for alle 3 Aar. Hvor den afgrcrsses, holder den sig endnu bedre, ligesom den giver et godt Bidrag til Afgræsningen i den mest grcesknappe Tid, og da den under gunstige Forhold kan give næsten lige saa store Afgroder som Rodklover, er der Anled- ning til at medtage 2-3 Pd. Fro af Alsikeklover pr. Td. i den til Udlæg benyttede Blanding, hvor Forholdene ere gunstige for dens Dyrkning,