Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bælgplanter. 157 Den angribes ikke sjældent af Meldug om Efteraaret,'men er lidt mindre udsat for Angreb af Kloveraalen end Rødklover. Til Frsavl maa forste Slæt benyttes. FrsUdbyttet naar sjældent over 1—200 Pd. pr. Td. Ld. Frset udtærstes lettere af Avnerne end Rsd- kloverfrs. Matfarvede, sammenfaldne Frskorn mangle Spireevne. I Sverrig og Finland, hvor Alsikeklsver betragtes som mere paa- lidelig end Rsdklsver, dyrkes den hyppigt i Blanding med Timothe baade til Hoavl, Afgræsning og Frsavl. Frs af Alsikeklsver, avlet i Amerika, have ved Forssgene givet mindre Afgroder end svenst og rhinsk Alsikeklsver. Hbidklsver (T. repens) ad- skilles fra de før omtalte Arter ved, at den har rodslaaende Stængler, som derved blive i Stand til at fortsætte Væksten og brede sig, efter at Hovedroden er bortdod. Hvor den vokser paa gunstig Jord- bund og ikke hindres i at lægge Stænglerne hen ad Jorden, bliver dens Varighed ubegrænset, og en enkelt Plante kan i faa Aar danne et teet Dække over flere Kvadratalen, men, hvor den dyrkes i Blanding med andre Arter, som danne et tæt Plantedække og tvingeHvidklsverens Stængler i Vejret, bliver den ikke mere varig end før nævnte Arter, da Hovedroden, som paavist ved Forfatterens Underssgelser, i Regelen bør bort i andet Brngsaar. Af H. dyrkes et endnu stsrre Antal Varieteter og Sorter end af Rsd- klsver. Man har saaledes baade tidlige og sildige, smaabladede og stor- bladede, bladrige og blomsterrige Varieteter. Afgroden af sidstnævnte bestaar fornemmelig af Blomsterhoveder, der som bekendt kun ere lidet yndede af Kvæget. Disse Varieteter have derfor kun ringe Værdi til Græsning, men de give i Regelen gode Afgrsder til Froavl. I Modsætning hertil give de bladrige Varieteter, der ofte tillige ere de mest storbladede, baade storre og Fig. 70. Alsikeklsver (Trifolium hybridum). a og c Blomst i udfoldet og i nat. Tilstand. — d Bæger.