Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Rnafoderplanter. 158 langt mere værdifulde Asgrsder til Græsning, men ogsaa mindre Frs- afgrsder, hvorfor de ikke ere særlig sogte til Froavl, da Frset af disse sjældnere kan sælges til forhojet Pris. Den mest storbladede og bladrige Varietet er Lodi, som as Marksrokontoret er indfort fra Norditalien, og som — i Modsætning til Jtalienst Rødklover — er fuldstændig haardfor mod Vinterkulden hos os. Ved 4 Aars Forjog paa 2-aarige Marker ved Tys- tofte 1889—94 har den givet lidt ftørre og mere værdifulde Afgroder til Græsning og navnlig ftørre Eftergrode end de ovrige Sorter. Næst denne staar Gammel dansk H., dyrket paa Lolland og i Egnen omkring Karlslunde, N. s. Koge. — Af de i Udlandet dyrkede Sorter horer Pommersk H. til de bedste. Fra Nordamerika er modtaget sildige Sorter. H. giver i Sammenligning med Rsdklsver fint smaa Asgrsder og er bog næppe mere nsjsom end denne. I hvert Fald fordrer H. mere Fugtig- hed og svigter derfor ofte helt i den mest grcesknappe Tid, desllden tager den ikke sjældent Skade i den forste Vinter efter Udsæden, og fim under gunstige Forhold viser den sig mere varig. — Tidligere har man oftere, ogsaa i mere fremmelige JordbrUg, saaet 3—5 Pd. Hvidklsver i Blandin- gen for at sikre sig tæt Bundgræs Uden at naa det tilsigtede Maal. Hvor H. vil frem, er 1 Pd. Frs pr. Td. Ld. tilstrækkeligt, og ofte vil dette lille Kvantum kunne spares uden Tab for Græsmarken. Kun til vedvarende Græsning kan der vcere Anledning til at medtage 2 Pd. Fro af Hvidklsver pr. Td. Ld. Til Froavl, hvortil 1. Slcet maa benyttes, saas 8—10 Pd. Frs pr. Td. Ld. FrsUdbyttet er meget variabelt, sædvanlig 1—300 og Under gun- stige Forhold indtil 600 Pd. pr. Td. Ld. Blodklover (T. incarnatum), en i Sydeuropa hjemmehørende 1- eller 2-aarig Kloverart, har 1—2 Fod hoje, blodhaarede Stængler og blodrode (eller hvide) Blomster, samlede i 1—2 Tom. lange Aks (Hoveder). I Syd- og Mellemeuropa dyrkes flere Varieteter — rod- og hvidblomstrede, tidlige og sildige — som 2-aarige Foderplanter, der udsaas i omplojet Stubjord og kunne da give tidlige Gronafgroder. Hos os, hvor Udsæd i August ikke har givet tilfredsstillende Resultater, maa Blodklover dyrkes som enaarig Foderplante, der udsaas om Foraaret (i April) og uden Dækfrugt. Den egner sig bedst til Dyrkning paa Sandjorder, paa hvilke den under nogenlunde gunstige Nedborssor- hold og afhugget ved begyndende Blomstring kan give en ret god, om end ikke særdeles værdifuld Afgrode. Da den ved Udsæd om Foraaret kun forgrener sig lidt, og da Froet tillige er storkornet, maa der saas 40—50 Pd. Fro pr. Td. Ld. B. Grcesarter. L Blomsterstanden et sammensat Aks. Almindelig Rajgrirs (Lolium perenne) udvikler klin faa golde Skud, men danner en ret teet Bestand af 1—2% Fod hsje Stængler med staklsse Smaaaks og adstilles desllden fra efterfølgende ved, at Bladene i yngre Til- stand ere foldede. For ovrigt maa den betegnes som en tidlig, nsjsom,