Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græsarter. 159 hurtigvoksende, nogenlunde varig og temmelig haardfor Græsart. Hos os tager den sjældent Skade af Vinterkulden, hvorimod den oftere hemmes noget i Væksten af Nattefrost og Kulde i Foraarstiden. Som antydet stiller den ikke ftørre Fordringer til Jordbunden og kan derfor give ret gode Afgrsder ved fsrste Slcrt paa mindre vel kultiverede og mindre gsdningskraftige Jorder, hvor den ikke savner den fornsdne FUgtighed; men hvad enten den afgrcesses eller afhUgges til Ho i Jllni, giver den kun ringe Eftergrcesning i Juli— August. Til Gengæld giver den en forholds- vis stor Frsafgrsde (8—1200 Pund pr. Td. Ld.), der modnes i Begyndelsen af Juli. Dens Fro renses med Lethed og spire meget villig. Det fortjener her at fremhæves, at vel hsstet, hjemmeavlet Fro, saavel af Rajgræs, som af de svrige Græsarter, giver mindst lige saa sikre og ofte ftørre Afgrsder end Fro fra Udlandet. Italiensk Rajgrlrs (L. italicum) (Fig. 71), der er hjemmehorende i Italien og indfort til Dyrkning her i Landet omkring 1840, er en tidlig, bladrig, blodstraaet og af Kvæget yndet Græsart med 2—3 Fod hose Stængler, i yngre Tilstand indrullede Blade og stak- bcerende Smaaaks, idet hvert Frs er forsynet med en fin, ret Stak omtrent af Froets Længde. Sksnt Italiensk Rajgræs sjældent har taget Skade af Vinterkulden, maa den dog kaldes lidt mindre haardfor end foregaaende; den stiller desuden stsrre Fordringer til Jordbunden og er kan lidet varig. Som oftest ville de fleste Planter vcere bortdsde i andet Aars Mark. Til Gengæld kan den under gunstige Vejr- forhold give gode Afgrsder paa gsdningskraftige Jorder, og hvor den benyttes til Slcet, giver den en langt ftørre Eftergrsde eller om man Mg. 71. Italiensk Rajgræs (Lolium italicum). vil, langt bedre Eftergrcesning end Almindelig Rajgræs. Afhugget i Juni kan den endnu i samme Aar give en lille Frs> afgrode, idet Eftergroden fornemmelig bestaar af aksbcerende Stængler. Godes den stærkt med Ajle, giver den flere Slcet aarlig. Bedst egner den sig til enaarige Marker i Blanding med Tidlig Rsdklsver. Til fleraarige