Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græsarter. 163 Timothe og Sildig Rsdklsver. I fleraarige Marker gor den let Skade ved at optage Pladsen for de bedre og mere varige Græsarter. Til Frsavl saas 25—30 Pd. Frs pr. Td. Ld. Paa gode Jorder og især paa god tsrvholdig Jordbund er Frsafgrsden fra 12—20 Ctnr. pr. Td. Land. Blod Hejre (B. mollis) er en temmelig værdilos Græsart, som ikke burde dyrkes i Græsmarker, og nrindst paa bedre Jorder. Rapgms (Poa). Nedenfor om- talte Arter af Slægten have 1—2 Fod hsje Stængler og en udbredt Top med fladtrykte ægformede, 2—5 blomstrede, staklsse Smaaaks og smaa Fro. Almindelig Rapgms (P. tri- vialis) fordrer baade en god og en fugtig Jordbund for at give tilfreds- stillende Afgroder. Paa tørre Ager- jorder visner den bort, naar Ned- bsren er ringe; paa mere fugtig Agerjord kan den ved ret rigelig Nedbor danne kort og tæt Blind- græs, der dog kun fylder lidt. Der- imod kan den paa gode Stuvnings- og Overrislingsenge danne et sær- deles tæt Plantedække og give store Afgrsder af fint og blsdt Hs, som dog ikke taaler at „vejres" for stærkt. Paa Engpletter, der godes med Ajle, giver Alm. Rapgræs 3—4 gode Slcet aarlig. Da den paa fugtig Jord- bund (ikke paa tør) breder sig let ved traadfine, nedliggende og rodslaaende Fig. 75. Eng-Rapgrcvs (P. pratensis). Stængler, er det ikke nsdvendigt at medtage et ftørre Kvantum Frs, hvor man vil dyrke den i Blanding med andre Arter. — Paa flere tørlagte Soarealer i Jylland dyrkes Alm. Rap- græs i stor Udstrækning til Frsavl. Frondbyttet er som oftest kun 2—400 Pd. pr. Td. Ld. Lund-Napgrces (P. nemoralis), der som vildtvoksende er almindelig paa bedre Jordbimd i aabne Skove, trives ogsaa godt paa lermnldet Agerjord,