Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

164 Raafoderplanter. Stortoppet NapgrEs Ftg. <6. Hundegræs (Dactyhs glomerata). end denne, mere fugtig (P. pratensis) men danner en mindre tæt Bestand og giver derfor ved fsrste Slæt en mindre Afgrsde end Timothe og Alm. Rajgræs, men bedre Eftergrcesning end disse. (P. fertilis), der er meget lig foregaaende, kan give en lidt ftørre og mere bladrig Afgrsde men fordrer lidt Jordbund. Eng-Rapgms (Fig. 75), som i Modsætning til de før omtalte Arter har vidtkrybende underjordiske Udløbere, rigt for- synede med stærkt forgrenede Trcevle- rodder, maa henregnes til de mest besværlige Ukrudtsgræsser for Ager- jorden, hvor den vanskeligere ud- ryddes end Alm. Kvikgræs. Den medtages derfor kun i Blandingen til meget varige Græsmarker, samt undertiden til tørre Enge, Kcerjorder og torlagte Arealer, hvor den dog langtfra altid gør den tilsigtede Nytte, fordi ben let ester nogle Aars Forlob sammenfiltrer Jorden saa stærkt med sine Udløbere, at den derved undertrykker de bedre Græs- arter uben selv at være i Stand til at erstatte disse. Hundegræs (Dactylis glo- merata) (Fig. 76) udvikler tal- rige, bredbladede, ved GrUnden fladtrykte BladfkUd, noget stive, 2—3 Fod hsje Stængler og adflilles let fra de svrige dyr- kede Græsarter ved, at Smaa- aksene ere tæt sammenhobede i en faagrenet Top. Den horer til de mest varige og maa til- lige henregnes til de mest værdifulde Græsarter for fleraarige og vedvarende Græsmarker paa gvdningskraftig Jordbund, ligesom den med Fordel kan dyrkes paa Enge og Moser. Den er meget haardfor, giver tidlig og rigelig Græsning om Foraaret, taaler godt at afgrcesses jævnlig og lige til Banden, og da den har dybtgaaende Trcevlersdder, taaler den langt bedre Tsrke end Timothe og Rajgræs, ligesom den giver langt bedre Eftergrcesning end disse.