Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Græs aner.
165
Som langsomt voksende giver den god Plads for Klove ren i sorste Brugsaar
for senere at udfylde dennes Plads. Kun paa meget kraftig Jord udvikler
Hundegræs en tæt Bestand af Stængler og giver derfor Under almindelige
Forhold fint mindre Froafgrsder, der modnes i forste Halvdel af Juli.
Angaaende de dyrkede Former maa bemærkes, at Amerikansk Hundegræs er
mere tidlig, udvikler flere Stængler og giver ftørre Afgrsder end New-
zelandsk Hundegræs. Paa vedvarende
Græsmarker, der godes med Ajle, giver
Hundegræs flere Slæt aarlig.
Draphavre eller Hoj Havre (Avena
elatior) (Fig. 77), ogsaa kaldet Franst Raj-
græs, er ligesom HUndegrces forst bleven
mere almindelig dyrket her i Landet i Lsbet
af de sidste 30 Aar. Draphavre er tidlig,
haardfsr og varig, har stærke, dybtgaaende
Rodder, 3—5 Fod hsje, ret bladrige og
blsde Stængler og adskilles let fra de
øvrige her omtalte ftørre Topgrcesser ved,
at den i hvert Smaaaks fint har et Fro,
som desuden har en knæbojet snoet Stak
og en kort Haarkrans ved Granden. —
Medens Draphavre i Norge og det nord-
lige Sverige ikke godt taaler Vinterkulden,
er den hos os fuldstændig haardfsr, og
naar Rajgrcesarterne standses i Væksten af
Knlden om Foraaret, fortsætter Draphavren
sin frodige Vækst uforstyrret. Dyrket
ublandet, har den ved Forssgene paa god
lermuldet Jord givet stsrre Hsafgrsder
end nogen anden af de svrige Græsarter,
dyrkede under samme Forhold, ligesom Mg. 77. Draphavre (Avena elatior).
den efter at vcere afhugget i Juni giver en
ftørre Eftergrsde, der fornemmelig bestaar af golde Stængler. Selvfslgelig kan
Draphavre lige saa lidt som nogen anden Kulturplante give store Afgrsder
paa Udpint Jord, men ved dens dybtgaaende Rvdder sættes den i Stand til
at trodse Tmken og tilegne sig Plantenæring fra de dybere Jordlag, hvorfor
den ogsaa paa nogenlunde gsdningskraftige Sandjorder giver forholdsvis
gode Afgrsder; derimod synes den at trives mindre godt paa kold, torveholdig
Jord. For svrigt egner den sig nok saa godt til Afhugning som til Af-
græsning. Ublandet ædes den mindre gerne af Kvæget i gron Tilstand,