Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græs aner. 165 Som langsomt voksende giver den god Plads for Klove ren i sorste Brugsaar for senere at udfylde dennes Plads. Kun paa meget kraftig Jord udvikler Hundegræs en tæt Bestand af Stængler og giver derfor Under almindelige Forhold fint mindre Froafgrsder, der modnes i forste Halvdel af Juli. Angaaende de dyrkede Former maa bemærkes, at Amerikansk Hundegræs er mere tidlig, udvikler flere Stængler og giver ftørre Afgrsder end New- zelandsk Hundegræs. Paa vedvarende Græsmarker, der godes med Ajle, giver Hundegræs flere Slæt aarlig. Draphavre eller Hoj Havre (Avena elatior) (Fig. 77), ogsaa kaldet Franst Raj- græs, er ligesom HUndegrces forst bleven mere almindelig dyrket her i Landet i Lsbet af de sidste 30 Aar. Draphavre er tidlig, haardfsr og varig, har stærke, dybtgaaende Rodder, 3—5 Fod hsje, ret bladrige og blsde Stængler og adskilles let fra de øvrige her omtalte ftørre Topgrcesser ved, at den i hvert Smaaaks fint har et Fro, som desuden har en knæbojet snoet Stak og en kort Haarkrans ved Granden. — Medens Draphavre i Norge og det nord- lige Sverige ikke godt taaler Vinterkulden, er den hos os fuldstændig haardfsr, og naar Rajgrcesarterne standses i Væksten af Knlden om Foraaret, fortsætter Draphavren sin frodige Vækst uforstyrret. Dyrket ublandet, har den ved Forssgene paa god lermuldet Jord givet stsrre Hsafgrsder end nogen anden af de svrige Græsarter, dyrkede under samme Forhold, ligesom Mg. 77. Draphavre (Avena elatior). den efter at vcere afhugget i Juni giver en ftørre Eftergrsde, der fornemmelig bestaar af golde Stængler. Selvfslgelig kan Draphavre lige saa lidt som nogen anden Kulturplante give store Afgrsder paa Udpint Jord, men ved dens dybtgaaende Rvdder sættes den i Stand til at trodse Tmken og tilegne sig Plantenæring fra de dybere Jordlag, hvorfor den ogsaa paa nogenlunde gsdningskraftige Sandjorder giver forholdsvis gode Afgrsder; derimod synes den at trives mindre godt paa kold, torveholdig Jord. For svrigt egner den sig nok saa godt til Afhugning som til Af- græsning. Ublandet ædes den mindre gerne af Kvæget i gron Tilstand,