Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

166 Nanfodcrplcmt'cr. naar den afgrcesses, antagelig fordi den enten indeholder bitre Stoffer eller Cumarin, hvorimod den aldrig vrages, hvor den dyrkes i Blanding med Fig. 78. Krybende Hvene (A. alba). Almindelig og Krybende Klsver og andre Græsarter. Som Hs ædes den ligeledes gerne ublandet, hvad ogsaa gælder den ved Frsavl indhsstede Halm. Af godt rent Fro saas til Frsavl 30—40 Pd. pr. Td. Land. Flojlsgrirs eller Uldbladet Heftegrals (Holens lanatus) er en flsjlshaaret, 1—2 Fod hsj Græsart med en rigblomstret, oftest rodlig anlsben Top, som fsr Blomstringen er sammenkneben, men ander denne stærkt ndspærret, hvorfor Jordbrugerne ved at se Planter af denne Art paa forskellige Ud- viklingstrin ofte tro at have 2 Arter for sig. De saakaldte Fro af Flsjlsgræs bestaa — ligesom hos Rævehale — af hele Smaa- aks. De lade sig dog let udtærske af Ider- avnerne og ere da meget smaa og glinsende. Flsjlsgrces hsrer til de mere nojsomme, in en tillige mindre vcerdifUlde Græsarter. Den stærke Haarbeklædning gor den mindre behagelig for Kvæget, som dog godt kan vcennes til den, hvor der ikke bydes det noget bedre. Flsjlsgræs fortjener dog ikke at dyrkes paa gode Jorder, men vel at medtages i Blandingen til lette Sandjorder og lss torvholdig Jordbund. 16—20 Pd. Frs pr. Td. Ld. kan give et tæt Plantedække. Blod Hestegræs (H.mollis), der har stærke, underjordiske Udløbere, fortjener ikke at dyrkes. Hvene (Agrostis). 2 meget variable Arter af denne Slægt, nemlig: Hvene (A. vulgaris og A. alba) (Fig. 78) ere som vildtvoksende saa almindelige, at be saa at sige findes i enhver Mark hele Landet over. De udgsre saaledes som oftest Hovedbestanddelen af Græs- dækket i ældre Græsmarker paa tørre Sandjorder, findes i Regelen ind- blandede i Plantedækket paa græsklcedte Steder og optræde desuden som UkrUdtsgræsser i Kornmarkerne ved Siden af Kvikgræs og Eng-Rapgræs, som alle betegnes med Fællesnavnet Kvik- eller „Senegræs".