Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græsarter. 167 En Varietet af Alm. Hvene, med lange nedliggende og rodslaaende Stængler er tillige med Varieteter af Krybende Hvene tidligere dyrket under Navn af Fioringrces, ligesom flere Former af sidstnævnte Art ere benyttede til Beplantning af inddæmmede og torlagte Strandarealer. Det Fro, som nu falbydes unber Navn af Hvene eller Fiorrn- græs, tilhorer som oftest en amerikansk Hveneart (A. dispar), som i Udseende titn er lidet forskellig fra et Par Varieteter af for nævnte Arter. Amerikansk Hvene horer - ligesom disse - til de sildige Græsarter, har vidtkrybende underjordrste Ubløbere, 1—2 Fod hoje Stængler og en rigblomstret Top med meget smaa, cnblom- strede Smaaaks og finkornede Fro, hvoraf en Udsæd af 5—6 Pd. pr. Td. Land er til- strækkelig til at banne et tæt Plantedække. Skont Amerikansk Hvene ved Forsøg paa god lermuldet Jord oftere har givet ftørre Afgrøder end Trmothe under de samme Forhold, er den dog ubrugelig til kortvarigt Græsleje, fordi den gør Jorden uren, hvorimod der unber visse Forhold kan være Anledning til at dyrke den i Blanding med andre Arter paa lette, mindre rene Sandjorder i 5—6-aarige Græsmarker, ligesom den ogsaa kan medtages i Blandinger til anden Jordbund, der skal henlrgge trl Græs- ning i længere Tid. Den synes ikke at stille store Fordringer til Jordbunden og taaler godt at staa unber Vand en kort Tid om Vinteren. Udenfor de 2 nævnte Hovedgrupper af Raafoderplanter skal endnu nævnes: , Spergel (Spergula arvensis), en enaarig Foderplante for lette Smli.- jorder, der horer til en Underafdeling (Sandurter) as Nellikesamtlien. Den har en svag Rod, 72—2 Fod hoje, store,, trinde, leddede Stængler, traad- formede, kodfulde, tilsyneladende kransstillede Blade, smaa hvide Blomster, samlede i en kirtelhaaret Kvast og næsten bigleformede Kapsler med talrige smaa sorte, lidt fladtrykte, vortede eller prikkede Fro, omgivne af en ringformet Hindekant. — 1 Tonde Fro vejer lßO—170 Pd., 1 Pd. Fro indeholder fra 400,000 til 1200,000 Frokorn. En Udsæd af 20—30 Pd. Fro pr. Td. Sb. kan give et tæt Plantedække. Spergel dyrkes baade til Grsngsdning, Afgræsning, Hs- og Frsavl, afgiver et sundt og behageligt Foder baade for Kvceg, Faar og Svin, og, efter Sigende, et mcelkedrivende Foder for Malkekvæg. Den er tjenlig til Slæt 8—9 Uger og har modne Fro 10-12 Uger efter Samlingen. Af de 3 dyrkede Former: Lav, Middelhoj og Hoj Spergel, giver sidstnævnte — der har indtil 3 Gange saa vægtige (store) Fro som fsrstnævnte — de storste Afgrsder paa lidt bedre Jorder. Da Roden ikke er dybtgaaende, lider Sper- gelen let af Torke og giver derfor gennemgaaende storre og mere paalidelige Afgrsder paa mindre vel kultiverede, men tilstrækkelig fugtige Sandjorder end paa mere tørre Sandjorder i bedre Kultur. Ved 4 Aars Forsog (1889—92) paa let, velkultiveret Sandjord ved Askov var den gennemsnitlige Hoafgrode af Hoj Spergel kun 2575 Pd. pr. Td. Land mod 4800 Pd. Ho af Vikkehavre, dyrket under samme Forhold. Tidligere har Spergel to æret dyrket i storre Udstrækning og blev da vgsaa under- tiden anvendt paa bedre Jorder. Nu dyrkes ben kun paa mindre gode, men fugtrge Sandjorder, fornemmelig i ben midterste Del af Jylland. En Ulempe ved Dyrknmgen er, at Spergelen ved Frokastning let g or Jorden uren.