Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kapitel VI. Grssgl-ealer og deres Drhandling. Ved Inspektor P. Feilberg, Soborg. Negli og Varme eller med nubre Ord de klimatiske Forhold have den allerstsrste Betydning for Grwsset — ftørre formodentlig end for mange anbre Plantesamilier, forbi dets Bygning og Rodudvikling henviser det til de »»erste Jordlag, hvis passende Forsyning med frisk Baud derfor staar i fsrste Sirette ved al Grcrskultur. 1x5 varmere Egne af Jorden, hvor Nedslaget er for ringe, soger man gennem Vandingsanlæg at bringe Ligevægten til Veje; de store Floddale — Nilen, ben gule »lob, Ganges, Euphrat og Tigris - have tjent til Opfostring af Mennefleflcrgten Aar- tusinder før vor Tidsregning, og deres gamle Kanalanlæg vise, hvorledes Vandet instinkt- mæssig er benyttet, hvor Varmen var disponibel; omvendt viser Tundyrkningen paa Island allerede fra Sagaernes Tid, at Godning brugtes til Fremme for Jordbundsvarmen hvor der var Vand nok. Uheldigst stillede ere de Egne, hvor en af disse Betingelser sattes og ikke kan skaffes; vore vestindiske Kolonier - 18 0 n. Br. — lide af for hoj Varme (Middel 27" C.) og for liden Regn nogle af Aarets Maaneder i Forhold til Varmen; man har der, hvor Guineagræsset er den væsentlige Foderplante, den uheldige Skik ikke at hoste Ho og stole paa, at der kommer nok Regn; naar saa Regnen alligevel udebliver, friste Kreaturerne en kummerlig Tilværelse i det tørre „Krotonkrat". Paa Færoerne (62" n. Br.) og Island (65° n. Br.) er der Regn nok, men for lidt Varme, Halvgræsser og Mos tage Magten, og kun ved en Art Drivhuskultur, ved stærk animalsk Godning, kunne gode Græsarter bevares paa de smaa Arealer, der forsyne Landets Malkekoer med Nærrng. Gode Fjceldgræsgange gøre der Faarehold til den mest lonnende Rorm for Jordens Benyttelse. 1 Overalt gælder det om at finde den Form for Kulturen, som bedst harmonerer med de tilstedeværende Naturforhold, der vel paa enkelte Om. raader kunne modificeres gennem Arbejdet, saaledes som Hollænderne have