Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græsmarker under Driften. J6U vist os ved en ypperlig GrceskultUr paa store Arealer af deres Land „under Havets Niveau". Men i det hele og store gælder det at tage de naturlige Forhold, som de ere, og soge at gøre det bedst mulige ud af dem. Forflellige Betingelser er der nemlig nok af; selv under saa smaa For- hold, som vort Fædreland frembyder, finde vi en kendelig Difference mellem Evnen til Græsproduktion paa vestjydste og nordsjællandske Gaarde, hvorfor ogsaa Statistikken viser et noget andet Forhold mellem den Jord, der dyrkes med Seed og Græs i Jylland og paa Øerne. For Nerne findes 52,3 M. Græsmarker mod 130,0 M. andre Arealer under Plov (1:2,5); for Jylland er Forholdet 114,5 mod 162 (1: l,s). Vi have as 1ste Aars Græsmarker mellem........... 50 —60 M. 2det — — — ........... 50—55 — — 3dje — — — ....... 50—52 — — Enge, vedvarende Græsmarker og Overdrev 60 — I alt ca. 227 Mil, foruden 10 å 11 Mil Halvbrak og ca. 7 Mil Brakmarker, benyttede til Foderplanter, Spergel etc. A. Græsmarker under Driften. Vi have altsaa henhsrende under denne Form for Jordbenyttelse ca. 167 Titusinder af Tsnder Land eller henimod tre Gange saa meget, som er anvendt til Enge og vedvarende Græsgange. Det er med andre Ord et Areal som Sjælland (125,07), Lolland (20,98), Falster (8,56), Moen (1,84) og Bornholm (10,ti0 Mil) tilsammen; aarlig udlægges med Grces mindst^ af dette Areal; og kommer dertil, hvad der af vedvarende Græsgange, Enge etc. lejlighedsvis omlægges, kan man sikkert gøre Regning paa, at ca. 600,000 Tdr. Land (<>0 Titusinder) hvert Aar paa ni) tilsaas med Fro. Et gennemsnitligt Forbrug af 20 Pd. pr. Td. Land giver da Anvendelse for 12 Millioner Pund Fro aarlig, hvoraf om- trent Halvdelen vil vcere Kloversro og Halvdelen Grcessro; vi dyrke imidlertid kun et Par Tusinde Tdr. Land med disse Frøarter (ifølge Statistifl Bureaus Opgørelse), altsaa langtfra nok til eget Forbrug. Det er ikke Hensigten her nt gøre Rede for den historiste Gang lige fra TrevangsbrUgets Tid, da Græsmarker i den Forstand, som vi nu benytte dem, vare ganfle ukendte. Fællesskabets Ophævelse i 1791 og Loven om Hegn- og Markfred i 1794 maatte gaa forud, inden der overhovedet kunde udrettes noget som helst paa dette Omraade. Efter den Tid finde vi i Datidens landskonomiste 'Litteratur stadige Rede- gsrelser for en eller anden Foderplantes Egenskaber og Anvendelse; Rod- klsver gik dengang som nu i Spidsen, og det kgl. danste LandhUsholdnings- selskab opmuntrede Klsver- og Grcesdyrkningen ved Præmier. Man kom esterhaanden gennem Praksis til nogenlunde Klarhed om de almindelig benyttede Foderurter, Klover, Rajgræs og Timothe, medens der- imod alle senere anvendte Græsarter vare lidet eller slet ikke benyttede, ..