Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

170 Græsarealer on deres Behandling. Kobbelbruget var imidlertid Græsmarkernes naturlige Fjende; de mange Kornafgrsder efterlod Jorden i en mere eller mindre Udpint Tilstand, som ikke tillod en kraftig Udvikling af Vegetationen i de med Græs og Klover ndlagte Marker. Forst efter Midten af dette Aarhnndrede er Hensynet til Udlæg i god, gsdningskraftig Jord af en god Froblanding stillet paa Dagsordenen, om man end maa erkende, at meget endnu staar tilbage at onske. At en rationel Bearbejdelse af hele dette vidtloftige og for Landbruget saa vigtige Omraade i vor Tid har kunnet finde Sted, skyldes i fsrste Række P. Nielsen som den, der ved sine grnndige Undersøgelser af Græsmarker og utallige Forssg over de enkelte Græsarters Livsvilkaar og Prodnktwnsevne har lagt Granden til vor Viden; hans omfattende Arbejder fik den nod- vendige ©totte ved Frskontrollens Virksomhed (oprettet 1871) og Handelens Organisation- (Markfrskontoret oprettedes 1872). Vi have nu, takket være denne Mand og disse Institutioner, god Rede paa, hvilke Foderurter og hvilke Kvantiteter af dem det maa anses for heldigt at udsaa under de for- fkellige Jordbundsforhold. En fortræffelig kortfattet Redegorelse for Græsmarkernes Behandlings Udsæd etc. af P. Nielsen findes aarlig optrykt i Lommebog for Landmænd; se i øvrigt omstaaende For- slag til Frøblandinger fra „Markfrokontoret", hvilket Forslag Kontoret ledsager med folgende Bemærkninger: „Ved Sammensætningen af omstaaende Frøblandinger til fleraarige Grcesnrarker har man særlig hast for Dje samtidig med en god 1ste Aars Klovermark at tilvejebringe cn tættere 2den, 3dje og 4de Aars Græsmark, end der i Regelen opnaas ved Anvendelse af de sædvanlige Frøblandinger. Dette er navnlig sogt opnaaet ved at benytte flere gode Græsarter, der holde sig i flere Aar og opnaa deres hojeste Udvikling i 2det og 3dje Aar. — Det tilsigtede Maal kan imidlertid ikke opnaas, uden at der anvendes en rigelig Udsæd; 1ste Aars Mark kan man paa god Jord saa tilstrækkelig tæt med Udsæd af 16—20 Pund Fro pr. Td. Land; men skal Marken ogsaa være teet i 2det og 3dje Aar uden en større, regelmæssig Eftersaaning, saa maa det paa almindelige Jorder tilraados at anvende det fulde nedenfor foreslaaede Udsædskvantum. Paa meget frugtbare og godningskraftige Jorder samt paa Jorder, hvor Rodkloveren holder sig særlig godt, kan der anvendes noget mindre Fro, dog næppe med Fordel mindre end det for hver Jordklasse anførte mindste Kvantum. Til et 2-aarigt Grcesleje kan der anvendes noget mindre Fro end til et 3- og 4-aarigt; dog maa det erindres, at det netop er i 2bct Aars Marken, at den storste Afgang viser sig paa de Planter, der fylde nrest i 1ste Aars Marken — ved Hohostens Tid ville Rødklover og Jtal. Rajgræs ofte udgore 60—65 pCt. af Plante- massen paa 1ste Aars Mark, men i 2det Aars Mark ville i Regelen % af Rodklover- planterne, 3/4—5/6 af Jtal. Rajgræs være forsvundne, — og de varige Græsarter have i 2det Aar ikke naaet at brede sig saa meget, som de gore i 3dje Aar, saa naar de meb Siterhed skulle kunne fylde de fra 1ste Aars Marken efterladte Huller, maa der ikke knappes væsentlig af paa Udsæden til det 2-aarige Grcrsleje; at gaa lavere end 28 Pund til 2-aarige Græsmarker kan ikke tilraades, og til 3- og 4-aarige Græsmarker vil 32—36 Pund pr. Td. Land ikke ti ære for meget. De anforte Frøblandinger kunne selvfølgelig ikke passe under alle Forhold, men maa lempes efter de særlige stedlige Forhold: Jordens Beskaffenhed og Godningskraft,