Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
172 Græsarealer og deres Behandling. for stor Mængde i en Frøblanding til fleraarige Marker, da de brede sig stærkt i forste Aars Mark og, naar de ere for rigeligt til Stede, kunne trykke de ovrige Planter og efterlade aabne Steder, naar de forsvinde i 2det Aars Marken. De kunne derimod med Fordel anvendes i storre Mængde i den 1-aarige Græsmark og til Eftersaamng. Til 1-aarige Græsmarker foreslaas folgende Frøblandinger: Til kraftig lermuldet Jord: 10 å 12 Pd. Rodklover, 8 å 10 Pd. Jtal. Rajgræs, i alt 20-22 Pd. pr. Td. Land. Til mindre kraftig Jord, til lettere Jord, og hvor Jtal. Rajgræs ikke er sikkert: 10 å 12 Pd- Rødklover, 2 Pd. Sneglebælg, 3 ä 4 Pd. Engelsk Rajgræs, 3 å 4 Pd. Jtal. Rajgræs, 3 å 4 Pd. Draphavre og 2 Pd. Agerhejre. Til sildig Slæt: 12 Pd. sildigmoden Rødklover, 4—6 Pd. Timothe og 4—6 Pd. Agerhejre. Hvor man har en 1-aarig Mark indskudt mellem Kornmarkerne og ikke onsker i denne at benytte Rødklover, fordi denne da kommer for oste paa samme Jord og bliver ncindre sikker i den egentlige Græsmark, kan der til den 1-aarige Mark benyttes folgende Blandinger: 1) Hvor Sneglebælg gror godt: Paa god Jord: 10 a 12 Pd. H. Sneglebælg, 10 ä 12 Pd. Jtal. Rajgræs. Paa lettere Jord: 10 å 12 Pd. H. Sneglebælg, 5 Pd. Engelsk Rajgræs, 4 Pd. Draphavre, 4 å 5 Pd. Agerhejre. Eller 2) hvor Sneglebælg er usikker: 6 Pd. Engelsk Rajgræs, 10 å 12 Pd. Jtal. Rajgræs, 4 å 6 Pd. Draphavre, 5 å 6 Pd. Agerhejre." Det bor dog altid erindres, at Frsblcmdingen ikke kan tage tilstrækkeligt Hensyn til Jordens Art, Godningstilstcmd og Behandling, der er langt mere varierende, end de faa stematiske Opgsrelser kmme angive. Landmanden maa hxr selv gøre sig ben Ulejlighed at undersøge Marken, og som Hjælpemiddel kan anvendes en Opgørelse over, hvilket Antal man kan vente sig af Planter pr. Fod ester en given Udsæd pr. Td. Land. For Eksempel: Frøsorter: 1 Pd. pr. Td. ßmtb_ fliver Frs pr. s—j Fod ifølge Gram SScvflt. Procent rent spiret Fr,o efter Frokontrollens Middeltal Procent rent spiret Frx» efter Markfro- kontorets Leveringer (10 Aars Middeltal). Omtrentlig Procent for Bækst-Energi.*) Reduktions- Procent for: Herefter Planter »r. Middel Frp Prima Frp Middel Srø Prima 8rø 1. 2. 3. 4, 5 6 7. 8. Rødklover 5 86 92 50 43 46 2-, 2-3 Hvidklover 14 78 92 30 23 27.0 8.9 3.9 Alsikeklover 13 80 92 20 16 I8.4 2. 2.4 Timothe 21 92 95 15 14 14.., 2,. S.,, Almindelig Rajgræs. . I, 85 92 60 51 55.., 2 2-5 Italiensk Rajgræs . . . ■L 83 90 40 33 36 1-5 1« Hundegræs 9 74 85 30 22 25.5 2-0 2... Engsvingel 5 86 90 (50) 43 45 2. 2.., Draphavre 2.5 68 75 (50) 34 37.- 0.8 0, Engelsk Rævehale. . . . ■ 10,. 53 75 (20) 11 15 1... 1.° Almindelig Rapgræs. . 51 71 90 (15) 11 13.5 5.6 6g Ager Hejre 4.5 85 92 50 42 46 1.9 2-i '*) o: Epne til at frembringe Planter.