Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græsmarker under Driften. 173 Kolonne 1. Beregnet efter Frokontrollens Gramvcvgt pr. 1000 Korn. — 2. Antaget Procent rent spiredygtigt Fro, ligeledes efter Frokontrollens Op- gørelse (Middelbarer). — 3. Antaget Procent rent spiredygtigt Fro efter Markfrokontorets Leveringer i Tiaaret 1884—93. — 4. Omtrentlig Procent for Vækst-Energi ifølge P. Nielsens Opgørelse i Landbr. Ordbog Pag. 446 etc.; de ikke undersøgte Frøsorter ere satte i (—). — 5. Reduktions-Procent for Middelfro. — 6. do. for Prima-Fro. — 7. Planter pr. Fod i 1ste Aars Mark efter 1 Pd s Udsæd pr. Td. Ld. for Middelfro. — 8. Planter pr. Fod i 1ste Aars Mark efter 1 Pd.s Udsæd pr. Td. Ld. for Prima-Fro. Det er navnlig det finkornede Fro, der ved sædvanlig Dækning bringes for dybt ned. og derfor giver et ringe Procentantal Planter i Marken, saa- ledes Timothe, Hvid- og Alsikeklsver, hvorimod det ftørre Fro, der tattler en stærkere Dækning, Agerhejre, Engsvingel, Draphavre, Rajgræs, Rsdklsver, giver bedre Resultat; ved en let Dækning, V4 til V2 Tomme, vil saaledes som paavist gennem Landbohsjflolens og P. Nielsens Forssg opnaas et væsentlig ftørre Antal Planter efter det udsaaede Frs; et Dceklag af 0.2 å 0.3 Tommer Jord gav lige saa mange kraftige Planter af Alsike og Hvid- klsver som af Rsdklsver, naar Frset ikke indeholdt „haarde Korn" (jvfr. 3dje Bd. S. 36 og Markfrokontorets Aarsberetning for 1893 S. 12). Nedbringelsen til den rette Dybde i vel tilberedt Jord er derfor et Moment af overordentlig Betydning; det er i Regelen heldigst at udsaa fin- kornede Frosorter for sig og dække dem ved Brug af en Trceharve eller Tromling med Ringtromle, medens de ftørre Sorter taale Nedbringelse ved en let Ledharve. Eftersaaning burde være langt almindeligere, end Tilfældet er; der- er næsten altid Pletter, som man i August eller Begyndelsen af September med Fordel kan eftersaa med Grcesfrs, hvorimod Eftersaaning af Klsver helst bør vente til Foraaret. Om alle disse Forhold har P. Nielsen meddelt saa fortrinlige Oplysninger, at enhver, der sætter Pris paa at bevare og udvikle sine Græsmarkers Produktionsevne, aldrig vil fattes Raad og Anvisninger. At Ukrudtsplanter bor forfolges i langt hsjere Grad, end Tilfældet er, at Udlægsmarkerne bsr staanes i fugtige Efteraar, at Græsmarkerne behsve at tromles efter en haard Vinter, Muldvarpestnd spredes etc., ere saa almindelig bekendte Forhold, at de kim behsve at nævnes. Endnu finder man ofte, at Græsmarkerne Udlægges, uden at der ssrges for tilstrækkelig Gsdning; det er en Fejl, som straffer fig Haardt; hvor man ikke disponerer over tilstrækkelig Godning til Anvendelse 2 Gange i Rotationen, kan man dog i Regelen ved at anvende kunstige Hjcelpegsdmnger til Sædarterne spare nogen animalsk Gsdning til Græsmarken.