Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forberedende Arbejder ved Anlæg af en Have. 179 Plet Jord og omhyggelig Opsamling og Anvendelse af alt Affald, der kan tjene til Gød- ning, er indlysende, men der er ogsaa Eksempler nok paa, at Flid og Stræbsomhed har formaaet at omdanne selv tarvelige Sandjords- og Hedejordslodder til indbringende Have- brug. Hertil kommer endnu den Fordel for de smaa Jordbrugs Vedkommende, at den havemæssige Dyrkning forsger det lonnende Hjemmearbejde baade for Mand, Kone og Born og i det hele forøger disse sidstes Virksomhedsomraade betydeligt. Men ogsaa, hvor de nuværende daarlige Afsætningsforhold for Haveprodukter gore direkte Penge- indtægt af Haven vanskelig at opnaa, har denne, med Hjemmeforbruget for Oje, sin store Betydning. Anvendelse af Frugt og Gronsager er her til Lands, som allerede bemærket, endnu forholdsvis ringe, der er i de senere Aar arbejdet en Del fqr at vække Sansen derfor, men det tager Tid at forandre Folks nedarvede Vaner, selv aldrig saa lidt, hvad Spise og Drikke angaar. At henlede Landbrugernes Opmærksomhed paa, at de i deres Have, denne ret benyttet, kunne have en meget væsentlig Hjælp i den daglige Hus- holdning, er derfor et af Formaalene med dette Kapitel. At Havebruget paa Landet har endnu et vigtigt Formaal at opfylde, at skabe Lunhed og Hygge om Boligen med alle de deraf folgende Fordele, er vel erkendt af de fleste, skont der ogsaa i den Retning trindt omkring staar overordentlig meget tilbage at udrette. Ogsaa til dette Formaals Opnaaelse vil her blive givet de nødvendigste Vink og Oplysninger. A. Forberedende Arbejder ved Anlceg af en Have. Valg af Areal. Havens Beliggenhed er vel som oftest given i For- holdet til Bygningerne, dog stal her kortelig omtales de Hensyn, der vilde være at tage, saafremt Valget var frit, og det flal bemærkes, at Forstellen i Ydeevne, saavel i Henseende til ProdUkternes Mængde, som navnlig til deres Godhed, mellem den gnnstigt og den ugunstigt beliggende Have er meget stor. Det er jo nemlig saa, at mange af de i Haven dyrkede Planter befinde sig, saa at sige, paa Nordgrænsen af det Omraade, inden for hvilket de kunne naa fuld Udvikling. Det gælder derfor om at stille dem saa gnnstigt som muligt i klimatist Henseende, altsaa forst og fremmest om at flaffe dem en saa lunt beliggende Vokseplads og en saa varm Jordbund som muligt. Haves der frit Valg med Hensyn til Beliggenhed, og behøves der af den Grund ikke at flaas af paa Fordringerne til Jordbund, da bor man vælge et Termin, der har Hældning mod Syd eller Sydost. At lægge Haven paa en Nordskraaning vilde gøre den temmelig værdilos i alt Fald som Nyttehave. Hvad Jordbundsforholdene angaar, da brug til Have den varmeste og samtidig frugtbareste Jord. Den bedste Jord til Havebrug vilde vel vcere en let, skorleret, kalkholdig, dyb Muldjord med lost Underlag. Ten Jord, der nærmer sig Sandjorden, er af foran nævnte Grunde at foretrække for den, der nærmer sig den stive Lerjord; paa stiv Lerjord kan der, hvor frugtbar den end kan være, ikke drives vellykket alsidigt Havebrug, den er for kold, mange Haveplanter ville flet ikke kunne trives paa denne Jord, Valget af de dyrkede Planter maa afpasses derefter, og deres Antal betydelig indskrænkes. Det samme gælder om den rene Sandjord, især hvis Underlaget ogsaa er Sand, den egner sig ikke til Havebrug og kan kun ved stærk Paaforsel af bindende Bestanddele gores nogenlunde anvendelig dertil. Et tilfredsstillende Havebrug er saa afhængigt af gode Beliggenheds- og Jordbunds- forhold, at man langt hellere, for at opnaa noget i disse Henseender, maa give Afkald paa at have Nyttehaven i Boligens umiddelbare Nærhed, men nojes med et lille Lyst- 12*