Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
180 Havebrug. anlæg med tilhørende Læplantning lige op ad Boligen og føge længere bort for at finde en egnet Plads til Nyttehaven. Habens Størrelse maa naturligvis rette sig efter Forbrugets Størrelse eller ester Afsætningsforhold og den til Raadighed værende Arbejdskraft, hvor det gælder Dyrkning med Salg for Oje, bortset fra Blomster- eller Lysthaven, hvis Størrelse maa rette sig ester Smag og Evne. Som Rettesnor kan anføres, at en velbenyttet Nyttehave paa ca. 2 Skpr. Land vel omtrent vil kunne afgive det nødvendige Kvantum af alle almindelige Kokkenurter samt Frugt til en Husstand paa 6—8 Personer. Vandafledning og Vandforsyning. Inden videre foretages med Have- arealet, maa Fugtighedsforholdene reguleres, og det folger af det foran sagte, at en fuldstændig Vandafledning, navnlig paa svær og kold Jord, her er mere notwendig end nogetsteds, da Bortledning af staaende Vand er den fsrste Betingelse for Frembringelse af en varm Jordbnnd. Mere end noget andet er Frugttræers Trivsel afhængig af, at Jordbunden er godt drænet; paa fugtig, sur Jordbnnd saas kun de sygelige, mosgroede Frugttræer, som kendes kun alt for tiel, og som kun give faa, smaa eller værdiløse Frugter, trods al anvendt Pleje, og da Frugttræernes Rodder ofte trænge dybt ned i Jorden, indses Nødvendig- heden af en dyb Afsivning (se i ovrigt Bind I Kapitlet: Dræning). Hvad Planterne i Marken angaar, er man henvist til at overlade disse til Naturen selv uden at formaa at gribe hjælpende til, naar de lide af Vand- mangel, men ikke saaledes i Haven; hvis saa var, vilde det i mange Tilfælde se daarligt ud i denne, dels fordi mange af Haveplanterne fordre meget Vand for ikke totalt at mislykkes, og dels fordi en stor Del af dem blive plantede og ikke saaede paa Blivestedet og derfor nødvendigvis fordre Van- ding i den fsrste vanstelige Periode efter Plantningen. Heldigvis er dette paa det forholdsvis lille Haveareal overkommeligt, naar der er let Adgang til Vand, og at sorge for dette er en Hovedfordring ved Havens Anlæg, og samtidig med, at Planen til Vandafledningen lægges, er der derfor Anledning til at overveje, om Vandforsyningen maa tilvejebringes ved Hjælp af en Brond, eller om Terrain- og Fugtighedsforholdene ere saaledes, at Drceningsvandet kan samles i en ud- gravet lille Dam, der kan afgive tilstrækkeligt Vand selv i den torreste Sommertid. Indhegning. Efter at Arealet er forberedt, som beskrevet, foretages Ind- hegningen deraf. Denne kan udfores paa mange forskellige Maader, hvoraf her kortelig stulle omtales de Under de almindelig forekommende Forhold tjenligste. I de allerfleste Tilfælde vil der, hvor der som her kun haves Haver paa Landet for Øje, kun kunne blive Tale om levende Hegn, bortset fra Jorddiger, bestemte til Beplantning, samt saadanne simple, foreløbige Hegn, af en eller anden Slags, som man nmatte finde det forma als tjenligt at anvende i de fsrste Aar, inden det plantede Hegn er vokset til. Valget af et levende Hegn vil i hvert enkelt foreliggende Tilfælde især være af- hængigt af folgende Forhold: Jordbundsforholdene, Læforholdene og den ftørre eller mindre Grad af Ufred, for hvilken Haven og Hegnet er udsat. Hvor Jordbunds- og Lceforholdene ere gode, har man Valg mellem flere forskellige Plantearter til Hæk og Hegn. Den i de allerfleste Tilfælde bedste er Tjornen (Engriflet Tjorn, Crataegus monogyna), der tager til Takke med en blot nogenlttttde god, kun ikke for tor Jordbund og trives paa endog meget udsatte Steder, om den end der udvikler sig langsomt. Den