Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
Havebrug.
mæssig Anvendelse af den notwendigste Godning og dels en Vekslen af Af-
grober, i hvilken sidste Henseende det dog i Kokkenhaven kun gaar ud Paa
at lade saa mange Aar som muligt gaa hen, inden den samme Jord bærev
den samme Afgrode, idet de mange forskellige smaa og store Knlturer gore
en bestemt Afgrodeveksel som den, der gennemføres i Landbruget, umulig.
Vekseldriften indrettes derfor saaledes, at man samler de Kokkenurter, der nogen-
lunde stille samme Krav til Godning, i Grupper, der samlede gennemløbe Driften,
men disse Grupper, der jo skulle optage lige store Arealer, maa altsaa tillige være
sammensatte saaledes, at Haven kommer til at rumme alt Vet, man onster at dyrke, i det
rette Mængdeforhold. Denne dobbelte Fordring har det sin Vanskelighed at efterkomme
fuldt ud tilfredsstillende, og i de fleste Kokkenhaver holder man sig derfor, for Nemheds
Skyld, i Hovedtrækkene til folgende meget lidt detaillerede Vekseldrift, som nogenlunde
passer til Forbruget i en almindelig Husholdning: Haven deles ved en Korsgang i 4
lige store Kvarterer. I det sorste plantes de fleraarige Urter, der som Asparges,
Rabarber, Jordbær o. s. v. staa paa samme Plads i flere Aar, i de 3 andre Koarterer
skifte Afgrøderne saaledes: 1ste Aar, efter stærk Godning: Kaal, Kaalrabi, Agurk,
Græskar, Selleri, Porre. 2det Aar uden Godning eller med Tilskud af Kunst-
gødning: Tidlige Kartofler og alle andre Rodurter med enaarig Kultur samt Log-
3dje Aar, ligeledes uden Godning: Ærter, Bonner og Valske Bonner. Gronkaal,
hvoraf der jo bruges meget, kan ogsaa nok til Nod udskydes til 3dje Aar eller anvendes
som Efterkultur, som senere stal omtales. At man saa vidt muligt lader Afgrøderne
veksle ogsaa inden for det samme Kvarter, er en Selvfolge. — Til en mere gennemfort
Vekseldrift med en, som oftest nødvendig, storre Gødningsanvendelse kan man, efter at
have udlagt et Stykke langs Havens ene Side til de fleraarige Planter, dele Resten i 4
Kvarterer, hvoraf de to vekselvis godes hvert Aar, og hvor nran da, nok saa godt svarende
til det almindelige Forbrug, saar de foran under 1ste Aar nævnte Afgroder fordelte paa
to Kvarterer. Ting, som Spinat, Salat, Korvel, Radis, Timian, Kruspersille, Dild, Tomat,
Efteraarsræddike, Hostroer og Gronkaal kunne holdes uden for den egentlige Vekseldrift,
enten fordi man kun behover lidt af hver og nok fan sinde en Plet paa en Rabat eller et
lignende Sted til dem, eller fordi deres Udviklingstid er saa kortvarig, at man kan dyrke
dem, enten forend eller efter at Jorden optages af Hovedafgrøden. Derved faar man
tillige et Middel til at forøge Jordens Ideevne, idet man ved Hjælp af disse hurtigt
udviklede Afgroder kan bringe det til, at saa godt som ingen Jord ligger ledig nogen
Del af Sommeren. Tidlig Sommerkaal, Rodlog, Skalottelog, tidlige Ærter, Majroer,
tidlige Kartofler kunne s. Eks. ret vel afloses af Radiser, Hostræddiker, Gronkaal, Hostroer,
Spinat, Salat o. l. Ligeledes ved kortvarige Mellemkulturer, der ere borthostede, inden
Hovedafgrøden indtager hele Pladsen, kan Indtægten af Jorden foroges, f. Eks. Salat,
Radiser, Spinat o. I. paa Randen af Kaal-, Selleri- og Agurkbede o. s. v.
Jordens Behandling, Godskning og Vanding. I den fireaarige Veksel-
drift bsr man kulegrave et af Kvartererne hvert Efteraar, det, der paa-
fslgende Sommer skal bcere RodfrUgter, og ved hver Gang at forbedre
UndergrUndens sverste Lag ved Iblanding af godende og mulddannende
Stoffer muliggøre en dybere og dybere Kulegravning. For øvrigt bol-
der lægges megen Vægt paa en omhyggelig udfort, dyb Vintergravning,
især i svær Jord. Foraarsgravning undgaas derimod saa vidt muligt paa let
Jord for ikke at lade den for Frøets Spiring saa nødvendige Fngtighed gaa