Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
184 Havebrug. mæssig Anvendelse af den notwendigste Godning og dels en Vekslen af Af- grober, i hvilken sidste Henseende det dog i Kokkenhaven kun gaar ud Paa at lade saa mange Aar som muligt gaa hen, inden den samme Jord bærev den samme Afgrode, idet de mange forskellige smaa og store Knlturer gore en bestemt Afgrodeveksel som den, der gennemføres i Landbruget, umulig. Vekseldriften indrettes derfor saaledes, at man samler de Kokkenurter, der nogen- lunde stille samme Krav til Godning, i Grupper, der samlede gennemløbe Driften, men disse Grupper, der jo skulle optage lige store Arealer, maa altsaa tillige være sammensatte saaledes, at Haven kommer til at rumme alt Vet, man onster at dyrke, i det rette Mængdeforhold. Denne dobbelte Fordring har det sin Vanskelighed at efterkomme fuldt ud tilfredsstillende, og i de fleste Kokkenhaver holder man sig derfor, for Nemheds Skyld, i Hovedtrækkene til folgende meget lidt detaillerede Vekseldrift, som nogenlunde passer til Forbruget i en almindelig Husholdning: Haven deles ved en Korsgang i 4 lige store Kvarterer. I det sorste plantes de fleraarige Urter, der som Asparges, Rabarber, Jordbær o. s. v. staa paa samme Plads i flere Aar, i de 3 andre Koarterer skifte Afgrøderne saaledes: 1ste Aar, efter stærk Godning: Kaal, Kaalrabi, Agurk, Græskar, Selleri, Porre. 2det Aar uden Godning eller med Tilskud af Kunst- gødning: Tidlige Kartofler og alle andre Rodurter med enaarig Kultur samt Log- 3dje Aar, ligeledes uden Godning: Ærter, Bonner og Valske Bonner. Gronkaal, hvoraf der jo bruges meget, kan ogsaa nok til Nod udskydes til 3dje Aar eller anvendes som Efterkultur, som senere stal omtales. At man saa vidt muligt lader Afgrøderne veksle ogsaa inden for det samme Kvarter, er en Selvfolge. — Til en mere gennemfort Vekseldrift med en, som oftest nødvendig, storre Gødningsanvendelse kan man, efter at have udlagt et Stykke langs Havens ene Side til de fleraarige Planter, dele Resten i 4 Kvarterer, hvoraf de to vekselvis godes hvert Aar, og hvor nran da, nok saa godt svarende til det almindelige Forbrug, saar de foran under 1ste Aar nævnte Afgroder fordelte paa to Kvarterer. Ting, som Spinat, Salat, Korvel, Radis, Timian, Kruspersille, Dild, Tomat, Efteraarsræddike, Hostroer og Gronkaal kunne holdes uden for den egentlige Vekseldrift, enten fordi man kun behover lidt af hver og nok fan sinde en Plet paa en Rabat eller et lignende Sted til dem, eller fordi deres Udviklingstid er saa kortvarig, at man kan dyrke dem, enten forend eller efter at Jorden optages af Hovedafgrøden. Derved faar man tillige et Middel til at forøge Jordens Ideevne, idet man ved Hjælp af disse hurtigt udviklede Afgroder kan bringe det til, at saa godt som ingen Jord ligger ledig nogen Del af Sommeren. Tidlig Sommerkaal, Rodlog, Skalottelog, tidlige Ærter, Majroer, tidlige Kartofler kunne s. Eks. ret vel afloses af Radiser, Hostræddiker, Gronkaal, Hostroer, Spinat, Salat o. l. Ligeledes ved kortvarige Mellemkulturer, der ere borthostede, inden Hovedafgrøden indtager hele Pladsen, kan Indtægten af Jorden foroges, f. Eks. Salat, Radiser, Spinat o. I. paa Randen af Kaal-, Selleri- og Agurkbede o. s. v. Jordens Behandling, Godskning og Vanding. I den fireaarige Veksel- drift bsr man kulegrave et af Kvartererne hvert Efteraar, det, der paa- fslgende Sommer skal bcere RodfrUgter, og ved hver Gang at forbedre UndergrUndens sverste Lag ved Iblanding af godende og mulddannende Stoffer muliggøre en dybere og dybere Kulegravning. For øvrigt bol- der lægges megen Vægt paa en omhyggelig udfort, dyb Vintergravning, især i svær Jord. Foraarsgravning undgaas derimod saa vidt muligt paa let Jord for ikke at lade den for Frøets Spiring saa nødvendige Fngtighed gaa