Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Køkkenhaven.
185
til Spilde. Naar Jordeil om Foraaret er bekvem,. rives den godt igennem
eller lvsnes let med en Gravegreb og rives, men Umiddelbart forinden Froet saas.
For at avle gode Kskkermrter maa man anvende megen Godning.
I Havebruget anvendes sjældent helt frisk Godning, helst halvt forraadnet Stald-
godning. Kompost, dannet af al Slags Affald fra Hus, Gaard og Have, holdt fugtig
med Ajle og Spildevand og omstukken nogle Gange i Lobet af et Par Aar, spiller en
stor Rolle som Gødning for Haven, især hvor der ingen Besætning holdes. Vanding
med Godningvand ligeledes. Kunstgodning lønner det sig godt at anvende, men Brugen
vanskeliggores ved de mange forskellige smaa Kulturer. Professor Wagner i Darmstadt
har sammensat en Normalgodning, bestaaende af 30 Dele yhosphorsurt Ammon, 25
Dele Chilisalpeter, 25 Dele salpetersurt Kali og 20 Dele svovlsurt Ammon, der kan
anvendes til alle Kulturer, og af hvilken han anbefaler at udstro 30 Gram om Foraaret
for Gravningen paa hver 9 Kvadratfod og senere hver 2den eller 3dje Uge grundig
Vanding med 1 Gram Godning i 1 Pot Vand.
Renholdelse i Lsbet af Sommeren sker ved Lugning, Skufning og især,
hvor Planternes Afstand gsr det muligt, ved Hakning med Ukrudtshakken (af
Form omtrent som et Hyppejcern med Blade af forstellig Bredde) hvorved det
store Gode for Planternes Trivsel, at Jordens Skorpe holdes lssnet, bedst
samtidig opnaas. Hakning Udfores derfor ogsaa, uafhængig af Ukrudt, især
paa svær Jord, saa ofte som muligt.
Vanding maa ofte til for at frelse en Afgrode; den maa Udfores
grnndigt eller lige saa gerne helt undværes.
De fleraarige Kokkenurter kunne vel for de flestes Vedkommende, naar
de passes godt, trives paa samme Plads i mange Aar; men efter flere
eller færre Aars Forlob ville de dog vise Tegn til Svækkelse, og man maa
da ogsaa for disses Vedkommende gribe til en Afgrsdeveksel.
Asparges lykkes bedst paa en dyb, sandet, storleret Muldjord med sandet Underlag,
selv paa meget let Jord, naar rigelig Godning kan anvendes. Paa svær Jord kan der
kun være Tale om at avle Asparges til eget Behov og efter behorig stærk Iblanding af
Sand o. l. Arealet kulegraves dybt og godes samtidig rigeligt; halvtforraaduet Tang er
hertil en fortrinlig Hjcelpegodning. Kraftige, udsogte, et- eller toaarige Planter skaffer man
sig fra en Planteskole, og stor Varsomhed ved Optagning, Forsending og efter Ankomsten
for at forhindre Beskadigelse og Udtorring er her mere end nogetsteds nodvendig. De plantes
sidst i April paa lr/4 Alen brede Bede med mellemliggende 1 Alen brede Gauge, 1 Række paa
hvert Bed med 15 Tommer mellem Planterne. Rodderne udbredes omhyggeligt, og Plan-
tens Krone sættes et Par Tommer under Jordens Overflade. De frembrydende Skud bindes
til Stokke, i alt Fald det forste Aar. Jorden holdes omhyggeligt ren. Om Efteraaret af-
skæres Toppen, og hele Stykket gives et godt Lag fort, gammel Godning, som meget
varsomt nedstikkes med en Greb Foraaret efter. Saaledes fortsættes t de 3 forste Somre.
Det 4de Foraar skal Stikningen begynde, og Bedene opsættes derfor 10 -12 Tom. hoje,
nodigt, for Planternes Rodders Skyld, som udbrede sig til Siderne, som det almindelig-
vis sker, med Jord fra Gangene, helst med andetstedsfra paafort let og los Jord. Stik-
ningen fortsættes hver Morgen og Aften til St. Hansdagstid, idet man forsigtigt med
Fingrene blotter den netop synlige Spire saa langt ned som muligt vg afskærer den uden
at beskadige de altid tæt ved Siden af denne staaende, endnu ikke tilsynekomne Spirer.
Efter Stikningens Ophor, naar Toppen er helt fremvokset, udjævnes Bedene forsigtigt. Fra