Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Køkkenhaven. 185 til Spilde. Naar Jordeil om Foraaret er bekvem,. rives den godt igennem eller lvsnes let med en Gravegreb og rives, men Umiddelbart forinden Froet saas. For at avle gode Kskkermrter maa man anvende megen Godning. I Havebruget anvendes sjældent helt frisk Godning, helst halvt forraadnet Stald- godning. Kompost, dannet af al Slags Affald fra Hus, Gaard og Have, holdt fugtig med Ajle og Spildevand og omstukken nogle Gange i Lobet af et Par Aar, spiller en stor Rolle som Gødning for Haven, især hvor der ingen Besætning holdes. Vanding med Godningvand ligeledes. Kunstgodning lønner det sig godt at anvende, men Brugen vanskeliggores ved de mange forskellige smaa Kulturer. Professor Wagner i Darmstadt har sammensat en Normalgodning, bestaaende af 30 Dele yhosphorsurt Ammon, 25 Dele Chilisalpeter, 25 Dele salpetersurt Kali og 20 Dele svovlsurt Ammon, der kan anvendes til alle Kulturer, og af hvilken han anbefaler at udstro 30 Gram om Foraaret for Gravningen paa hver 9 Kvadratfod og senere hver 2den eller 3dje Uge grundig Vanding med 1 Gram Godning i 1 Pot Vand. Renholdelse i Lsbet af Sommeren sker ved Lugning, Skufning og især, hvor Planternes Afstand gsr det muligt, ved Hakning med Ukrudtshakken (af Form omtrent som et Hyppejcern med Blade af forstellig Bredde) hvorved det store Gode for Planternes Trivsel, at Jordens Skorpe holdes lssnet, bedst samtidig opnaas. Hakning Udfores derfor ogsaa, uafhængig af Ukrudt, især paa svær Jord, saa ofte som muligt. Vanding maa ofte til for at frelse en Afgrode; den maa Udfores grnndigt eller lige saa gerne helt undværes. De fleraarige Kokkenurter kunne vel for de flestes Vedkommende, naar de passes godt, trives paa samme Plads i mange Aar; men efter flere eller færre Aars Forlob ville de dog vise Tegn til Svækkelse, og man maa da ogsaa for disses Vedkommende gribe til en Afgrsdeveksel. Asparges lykkes bedst paa en dyb, sandet, storleret Muldjord med sandet Underlag, selv paa meget let Jord, naar rigelig Godning kan anvendes. Paa svær Jord kan der kun være Tale om at avle Asparges til eget Behov og efter behorig stærk Iblanding af Sand o. l. Arealet kulegraves dybt og godes samtidig rigeligt; halvtforraaduet Tang er hertil en fortrinlig Hjcelpegodning. Kraftige, udsogte, et- eller toaarige Planter skaffer man sig fra en Planteskole, og stor Varsomhed ved Optagning, Forsending og efter Ankomsten for at forhindre Beskadigelse og Udtorring er her mere end nogetsteds nodvendig. De plantes sidst i April paa lr/4 Alen brede Bede med mellemliggende 1 Alen brede Gauge, 1 Række paa hvert Bed med 15 Tommer mellem Planterne. Rodderne udbredes omhyggeligt, og Plan- tens Krone sættes et Par Tommer under Jordens Overflade. De frembrydende Skud bindes til Stokke, i alt Fald det forste Aar. Jorden holdes omhyggeligt ren. Om Efteraaret af- skæres Toppen, og hele Stykket gives et godt Lag fort, gammel Godning, som meget varsomt nedstikkes med en Greb Foraaret efter. Saaledes fortsættes t de 3 forste Somre. Det 4de Foraar skal Stikningen begynde, og Bedene opsættes derfor 10 -12 Tom. hoje, nodigt, for Planternes Rodders Skyld, som udbrede sig til Siderne, som det almindelig- vis sker, med Jord fra Gangene, helst med andetstedsfra paafort let og los Jord. Stik- ningen fortsættes hver Morgen og Aften til St. Hansdagstid, idet man forsigtigt med Fingrene blotter den netop synlige Spire saa langt ned som muligt vg afskærer den uden at beskadige de altid tæt ved Siden af denne staaende, endnu ikke tilsynekomne Spirer. Efter Stikningens Ophor, naar Toppen er helt fremvokset, udjævnes Bedene forsigtigt. Fra