Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

186 Havebrug. nu af og Resten af Sommeren er Vanding med flydende Gødning og Anvendelse af Kunst- gødning, navnlig Chilisalpeter med lidt Tilskud af Kokkensalt meget virkningsfuldt. Naar Toppen om Efteraaret er asskaaren, gives der Bedene et godt Lag feb, gammel Godning, hvoraf alt, hvad der ikke er formuldet, atter rives bort om Foraaret, inden Bedene igen opsættes, hvilket maa ske, saa snart Jorden er helt bekvem vg los. Naar saa Bedene atter ere opsatte, giver man Gangene et godt Lag Godning, som forsigtigt nedstikkes. En Sort, „Danfl Kæmpe", synes at være særlig egnet for vort Klima. Paa heldige Lokaliteter, navnlig hvor Tang er let tilgængelig, kan Aspargesdyrkning være indbringende. Rabarber. Frastukne Dele af ældre Planter plantes med 172—2 Alens Afstand paa dybt bearbejdet, næringsrig, ikke for tor Jord. 2 å, 3 Aar ester give de Udbytte. Et Lag Godning nedgraves mellenr Planterne hvert Efteraar. Blomsterstcrnglerne bortskæres, naar de vise sig. Til Handelsbrug ere de rodstilkede Sorter lettest afsættelige. Linn æns er en god rodstilket Sort, Monarch og Victoria have meget store, grønne Stilke. Rabarberdyrkning kan være lønnende. En Plante kan give Udbytte i 20 Aar og mere. Peberrod dyrkes bedst som enaarig. Tynde Rodstykker, 10—12 Tom. lange, samles ved Efteraarsoptagningen og plantes nceste Foraar, ved Hjælp af en lang Plante- pind, skraat ind fra Randene af et godt godets 2 Alen bredt Bed, som er hojnet noget indad imod Midten. Inden Plalitningen gllides Rvdstykkerne stærkt med en Klud for at faa fjernet alle Siderodder og Knopper, og 1 å 2 Gange i Lobet af Sommeren blotter man den yderste Halvdel af Rodstykket, afstcrrer Siderodderne og gentager As- gnidningen paa den blottede Del, hvorefter denne atter bojes ned i Jordeit og vandes. Om Efteraaret optages Rodstykkerne, tjenlige til Handelsvare. Peberrod bliver let et be- sværligt Ukrudt og kan derfor med rigelig Godning hensigtsmcessigst dyrkes adskillige Aar paa samme Areal. Peberroddyrkning kan vcere ret lonnende. Til eget Behov kunne et Par Planter give Produkt paa samme Plads i mange Aar. Jordbær optage Pladsen i 3 Aar, hvoraf de give Host i de 2; man maa altsaa hvert Aar finde ny Plads til en Tredjedel af sit Jordbcerareal og bortrydde den ældste Tredjedel. Hvis man har Brug for mange Jordbær, hvad der med gode Afscetnings- forhold kan vcere betimeligt, da Jordbærdyrkning kan give udmærket Udbytte, kunne de indordnes i en seksaarig Vekseldrift saaledes, at de optage de 3 Kvarterer (se Pl. II). De blive bedst paa en kraftig, ikke for let Jord. De bedste og kraftigste Udløbere optages i August og udprikles paa et Bed med 6 Toni. Afstand, næste Foraar udplantes de i Rækker, der skiftevis gives en Afstand af 2 og 21 /2 Fod og med 1V2 Fods Af- stand mellem Planterne i Rækken. I Lobet af Sommeren holdes de rene, og alle Ud- løbere bortskæres saa oste, man kan overkomme det. Om Efteraaret stikkes Jorden nrellenr Rækkerne forsigtig om, og derefter gives Stykket et godt Lag halvgammel Godning, der bliver liggende mellem Rækkerne hele nceste Sommer. Anden Sommer give de Hoved- hosten, og efter tredje Sommer graves, eller hellere kulegraves, de ued. Jordbærdyrkning er usikker, hvor grundig Vanding i Tilfælde af tort Vejr i Forsommeren ikke kan finde Sted. Faa Dages tidligere Frenrkomst paa Markedet betinger undertiden henimod den dobbelte Pris; herhen imod kan der strædes ved varmt beliggende, sydvendt Vokseplads og tidlige Sorter, saasom King of the Earlies, May Queen og Laxtons noble. Til Hovedforsyning kan anbefales Vieomtesse Hericart de Thury, Mac Mahon og Abundance. Ogsaa sildige Jordbær betales oste godt; herhen horende Sorter ere Lucida perfecta og Latest of All. Ved Hjælp af de smaa stedsebcerende Jordbær (Jmmer- bcer) kan man have Jordbær til ind i Oktober. Syre alwendes oftest som Jndfatningsplante i Kokkenhaven. Den faas bedst og nemmest ved at udsaas direkte paa Blivestedet. Bladene, kogte med noget Sukker til en Grod, anvendes som Biret til Kod. — Purløg benyttes ligeledes til Indfatning. Den