Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Køkkenhaven. 187 formeres ved Deling og maa helst af og til omplantes. — Estragon. Nogle faa Plan- ter, der kunne staa urørte i mange Aar, afgive tilstrækkeligt af Blade til at sættes paa Eddike, til Fremstilling af den yndede, krydrede Estragoneddike. — Strandkant er en kun lidt kendt, men meget velsmagende Kokkenurt, hvis blegede Skudspidser med de derpaa siddende spæde Blade tilberedes ved Stuvning. De plantes med 2—272 Fods Afstand paa dyb, let og frugtbar Jord. Om Efteraaret borttages de visne Blade, og et 10—12 Tom. tykt Lag af tørt Lov spredes over Stykket. Tidligt om Foraaret skyde Planterne under dette Dække de korte, blege, store Skudspidser, man anvender. Salvie, Pebermynte, Krusemynte, Jsop og Malurt ere dels vellugtende, dels Husraadsplanter, som man ved Deling andetstedsfra kan forskaffe sig et Par Planter af. De etaarige Kskkmurter. Paa faa Undtagelser nær er det alminde- lig god Praksis at dyrke disse paa 2 Alen brede Bede med mellemliggende Gange af 1—Fods Bredde. De fleste saas direkte paa Bedet, oftest i Riller paa langs, sjældnere bredsaas de. I begge Tilfælde maa man vogte sig for at saa det ofte fine Fro for dybt. Naar Jorden ikke er meget fugtig, er det en udmærket Praksis at vande i Bunden af Rillen, inden Froet lægges. Nogle Kokkenurter udsaas paa et særligt Bed og udplantes senere paa Blivestedet. Af disse maa Selleri, Blegselleri, Porre og Tomat, samt, hvis man onfler dem meget tidligt, den forste Udsæd af Sommerhvidkaal, Savoykaal, Blomkaal og Salat saas allerede i Marts i Drivbænk med svag Barme. Porre kan udplantes direkte herfra, de andre til Nod, men disse blive dog bedst, naar de, som endnu ganfle smaa, prikles over paa et andet lignende Bed med et Par Tom. Af- stand. Græskar saas enkeltvis i smaa Urtepotter sidst i April i Drivbænk. Kaal, Kaalrabi og Salat til Hovedforsyning saas paa et varmt beliggende Bed, f. Eks. en Rabat ved en Sydvæg (se Pl. II. 12) i April, de bredsaas tylrdt og udplantes direkte herfra. Af de allerfleste Kokkenurter eksisterer der en stor Mængde Sorter, og man kommer let til at staa raadvild overfor Valg mellem disse. Foruden at afvige fra hinanden i Produktets Stsrrelse og Mængde, Kvalitet og Holdbarhed o. s. v., spiller navnlig Produktets ftørre eller mindre Tidlighed ofte en stor Rolle, dels fordi ftørre Tidlighed betinger hojere Pris, og dels fordi man ved passende Udvalg af tidlige, middeltidlige og sildige Sorter kan forlænge Brugbarhedstiden af Produktet efter en enkelt Udsæd meget betydeligt. Ved flere efter hinanden folgende Udsæd til Aflssning for hver- andre kan denne Produktets Varighed selvfslgelig især forsges. *) Udscedstid. j Brugstid. Afstand men. Rækkerne i Fod(AntalR. pr. 2 Al. Bed) Afstand mell. Planterne i Tom. (efter udtynding) Binterhvidkaal. Sorter: Amager. Brunswiger. Apr. Oktbr., Vinter. 2 F. 24 Rodkaal. Morkerod Hollandsk. Sortrod, forbedret Dansk. Apr. Oktbr., Vinter. 2 F. 24 Rosenkaal. Med Hensyn til Sorter prover man sig frem. Anvendes stuvede som Biret. Apr. Oktbr., Vinter. 2 F- 24 *) Tallene 1-2-3 i Rubriken „Udsædstid" angiver i Sammenhæng hermed iste, 2den og 3dje Udsæd.