Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Frugthaven. 195 form. Dette kan hos de omtalte halvstammede Krontrceer ske ved, det samme Foraar Træerne ere plantede, at bortskcere Kronens overflødige Grene, saaledes at der kun bliver 5—6 ligeligt fordelte Grene tilbage, som lades helt urørte den (2det) Foraar (Foraarsbeskæringen i Februar—Marts) skulle disse 5—6 Grene beskæres, hvilket gores paa den Maade, at man studser dem over en Knop, der vender udad fra Træets Midte. Hvor meget man stal stære bort af hver, retter sig efter de enkelte Grenes Styrke og Stilling. Det, det nemlig især kommer an paa ved Krontildannelsen, er at befordre Ligevægt i Styrke mellem de enkelteGrene og imellem Kronens enkelte Dele, og et Hovedmiddel til Opnaaelsen af dette er at skære mest af de kraftige, mindst eller næsten intet af de svage Grene, og naar de ere lige stærke, mest af de overstsiddende, mindst af de lavestsiddende Grene. De forste have nemlig altid paa et Træ Overtaget over de sidste, og det er derfor en Hovedbestræbelse ved Krondannelsen, at give de lavestsiddende Grene et saadant Forsyring i Længde og Styrke, at de ikke kunne undertrykkes af de oven over siddende. Fig. 92 et 2aarigt Tree, efter at de overflødige Grene det forste Foraar ere borttagne, og Fig. 93 viser det samme Træ i beskaaren Tilstand det 2det Foraar. Grenene a og b have mistet omtrent V3, d og e omtrent Vs og / godt 2/3 af Længden, fordi a og & sidde lavere end d og e, og disse igen lavere end f, og denne sidste Gren er tilmed kraftigere og har en mere opret Vcekst end de andre, hvilket stiller den endnu gunstigere end de mere vandret voksende Grene, derfor studsedes den saa stærkt. Gren c har kun mistet den alleryderste umodne Spids, fordi den er for tynd og svag i Forhold til de andre. For Kirsebcer- og Blommetrceers Vedkommende kan hermed godt al Beskæring i Fremtiden ophore, det eneste, man kan faa Anledning HI, er hist og her i de forste Aar at borttage enkelte for tæt siddende Grene eller den ene c af to Grene, der krydse og gnave hinanden. For Æble- og Pæretræers Vedkommende maa man fortsætte Krontildan- nelsen endnu i nogle Aar. Hvis man overlod Træet ganske til sig selv allerede nu, vilde det rimeligvis blandt andet blive for teet med alt for mange Grene, som udelukkede Lys og Luft, og hvis man kun lod Træet beholde de omtalte oprindelige 5—6 Grene, er det klart, at efterhaanden som disse forlænge sig og naa længere ud i Omkredsen, vilde Afstanden mellem deres yderste Dele blive for stor, og Træets Plads derved daarligt udnyttes, medens det, man bor tilstræbe, er en Krone, der som en Halvkugle eller mere eller mindre spids Kegle er dannet af saa mange Grene, at Lys og Luft netop have tilstrækkelig Adgang til alle dens Dele. Fremtidig kan man derfor bære at man om Sommeren sidst i Juni (Sommerbestceringen) gaar sine fsrste Sommer. Næste viser Fig. 92. c d Mg. 93. sig saaledes ad, Træer igennem, mærker sig alle de Skud, som man skonner kunne faa Lov at blive til Grene uden at frembringe for stor Tæthed, d. v. s., at der er en Afstand af ca. I1/, Fod mellem alle Grene indbyrdes, og lade disse urørte. Hele Resten af Skuddene kniber man derimod Spidsen af saaledes, at der af disse kun bliver Stabbe med 4—5 Blade tilbage, og vil man gøre det endnu bedre, gaar man engang, sidst i Juli, Træerne igennem igen og kniber alle de Skud, der atter ere brudte frem fra disse Stabbe, af over deres nederste Blad. Naar saa 13*