Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
196 Havebrug Tiden for Foraarsbeskceringen i Febr.-Marts atter kommer, og malt faar et bedre Overblik over de nu bladlose Træer, gennemgaar man atter de Skud, man har ladet staa, for muligvis endnu at fjerne enkelte for tæt siddende af dem og beskærer dem saa efter ganske de samme Principper, som for forklaret, fra næsten slet intet til omtrent Halvdelen af deres Længde, alt efter Styrke og Stilling, og over Knopper, der vende i den Retning, hvorhen man kunde ønffe at faa Grenen til at vokse for at udfylde en Plads, i de allerfleste Til- fælde over en udadvendt Knop. Saaledes fortsættes Beskæringen i nogle Aar, indtil man synes, at Kronen er saa nogenlunde udfyldt og færdigdannet, hvorefter den overlades til sig selv for herefter kun nu og da at efterses med Hensyn til for tæt siddende eller hinanden krydsende og gna- vende Grene, som borttages. Den for Pæretræer egnede omtalte Pyramideform med en Stamme, der fortsætter sig lodret gennem hele Træets Krone, besat fra 3/4—1 Alen fra Jorden med Grene, der med passende indbyrdes Afstande vende til alle Sider og Fig. 94. aftage regelmæssigt i Længde henimod Toppen, tildannes paa den Maade, at man hvert Foraar i 5—6 Aar beskærer Topskuddet i ca. 3/4 Alens Længde det ene Aar over en Knop, der vender s. Eks. til venstre, og det folgende Aar over en, der vender til hojre o. s. v., for derved at faa Træets Midtstamme til at fort- sætte sig saa rank og lodret som muligt. Af de fra det saaledes bestaarne Topskud frembrydende ny Skud bliver saa det overste til et nyt Topskud, og af de andre, der vende ub' til Siden, beholder man 4—5, der sidde ligeligt fordelte til alle Sider. Man faar altsaa paa denne Maade hvert Aar en ny Etage af Grene: et Topskud og 4—5 Sidegrene. Foruden Topskuddet beskæres naturligvis endvidere alle Træets andre Grenforlcengelser hvert Foraar, altid over en udadvendende Knop og saa- ledes, at man har hele sin Opmærksomhed henvendt Paa at bevare de lavere siddende Grenes Forspring i Styrke og Længde for de ovenover siddendes og dermed Pyramide- formen, ved at beskære Grenene stærkere, jo hojere paa Træet de sidde. Alle de Skud, der ikke skulle fortsætte Grenenes Vækst eller selv blive til Grene, ved som Sidegrene paa Hovedgrene at udfylde alt for store tomme Rum, knibes om Sommeren over 4—5 Blade, og de fra Stabbene atter frembrydende Skud senere Paa Sommeren over 1 Blad, ganske som for Krontrceernes Vedkommende bestrevet. Dværgt ræer med deres lavere, ca. 1 Fod hoje Stamme kunne for Mb letræer- nes Vedkommende formes paa lignende Maade som den for Vildlingtrceer beskrevne, med en rund, for Adgang af Luft og Lys tilstrækkelig los Krone, den saakaldte Busk- form. Pæretræerne tildannes bedst i Pyramideform, som foran bestrevet. Hos Dvcergtrceerne fortsættes Beskæringen helst fremdeles aarlig. Ved den fortsatte aarlige Knibning udvikle de saakaldte Frugtsporer sig, d. v. s. korte, stærkt forgrenede Dvcerg- grene, forsynede med Blomsterknopper; disse maa, naar de blive gamle og meget forgre- nede, ligeledes om Foraaret holdes under Kniven ved at udtyndes og nedskcrres til et passende Antal af de paa dem siddende Blomsterknopper, der kendes fra Bladknopper paa at være ftørre, tykkere og mere buttede. Udtynding af Frugterne paa Dvoergtreeerne er nødvendig i frngtrige Aar og foretages, naar disse endnu ere smaa, men sikkert ansatte.