Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

200 Havebrug. Grundlaget for Anlægget dannes smukkest af en i Nærheden af Havens Udkanter blodt og utvungent ført Gang. For mange Gange mispryde ligeledes. Store Grces- flader i Forhold til Havens Størrelse med deri anbragte smaa Buskpartier, enkeltstaaende, smukt formede Træer og Blomsterbede tage sig bedst ud. I Vinkelen mellem 2 Gange eller i den hule Side as en Gangs Bojning anbringes et Buskparti eller Blomsterbed, for at det kan se ud, som om Gangens Bojning af den Grund finder Sted. Gangene i en mindre Have, hvorpaa der ikke flal kunne kores, gores 2*/«—2% Alen brede. Gangen udflovles nogle Tommer dybt og forsynes med vandafledende Materiale og Grus. Træ- og Buskpartierne. Jorden hertil kulegraves som til Lceplantningen. De anbringes i en mindre Have hovedsagelig i dennes Udkanter paa Indersiden af den egentlige Læplantning. Mindre Buflpartier anvendes tillige, som vist Paa Pl. IL, hist og her i Vinklerne mellem Gangene og paa Indersiden af Gangenes Sving, dog ikke saaledes, at de forhindre frit Overblik over Haven i enkelte Retninger, navnlig fra Stue- huset og fra aabne Siddepladser. Enkelte og fritstaaende, særlig smukke Træer, anbragte sparsomt og naturligt hist og her paa Plænerne, tage sig godt ud (Pl. II). Mellem Busk- partier og Gange maa altid være et Bælte af Græs. I Plantningerne langs med Havens Udkanter sættes de højeste Planter bagved, de lavere foran, i dem inde i Haven plantes de hojeste i Midten; dog folges denne Regel ikke alt for strengt, hvorved det naturlige, som man tilstræber, vilde gaa tabt, men kun i sine Hovedtræk. Der plantes ikke i Rækker, men naturligt spredt, efter Planternes Højde med IV.—4 Alens Mellemrum. Da disse Afstande ikke altid i Længden tillade Planterne at udvikle sig frit, er en aarlig Udtynding ved skonsom Borttagning, paabegyndt saa betids, at Planterne endnu ikke ere begyndte at trykke hinanden, absolut nødvendig. Forsigtig Omstikning af Jorden med det nedfaldne Lov om Efteraaret er baade den pynteligste og for Renholdelse nemmeste Fremgangsmaade. Enkelte Grupper af Naaletræer og andre stedsegrønne Planter, der nraa gives store Afstande, for at hvert Eksemplar kan udvikle sig nogenlunde frit, tage sig prægtigt ud (Pl. II). Egentlige Træer. Alle almindelige og haardfore Arter og Varieteter af Slægterne: Ahorn, Hestekastanie, Ml, Birk, Avnbog, Bog, Ask, Platan, Poppel, Eg, Uægte Akacie, Pil, Ron, Lind og SElm finde Anvendelse, men foruden disse flal her folgende sjældnere Arter og Varieteter nævnes, som horende til de smukkeste: Rodblomstret Kastanie (Æsculus rubicunda) Orn.*), Hængebirk (Betula verrucosa pendula) Orn., Ægte Kastanie (Castanea vesca), Blodbog (Fagus silvatica atropurpurea) Orn., Manna Ask (Fraxinus Omus), Dobbeltblomstrende Kirsebærtræ (Cerasus Avium fl. pl. og C. caproniana fl. pl.) Orn., Hægebcertræ (Cerasus Padus) Orn., Siberisk Æble (Pyrus prunifolia) Orn., Smuktblomstrende Æbletræ (P. spectabilis) Orn., Skarlagenrod Eg (Quercus coccinea) Orn., Pyramide Wlm (Ulmus montana fastigiata) Orn. Hsje Buske: Bærmispel (Amelanchier ovalis), Wrtetrce (Caragana arborescens), Kirsebær Kornel (Cornus mascula), Blodrod Kornel (C. sanguinea), Blodhassel (Corylus tubulosa atropurpurea), Skarlagenrod Tjorn (Cratægus coccinea), Alm. Hvidtjorn (Cr. oxyacantha), Engriflet Hvidtjorn (Cr. monogyna) og af de sidstnævnte: Dobbelt hvid- og Dobbelt rodblomstrende Tjorn samt Enkelt rodblomstrende Tjorn. I stammet Form Orn. Alm. Kvæde (Cydonia vulgaris), Alm. Guldregn (Laburnum vulgare), Alpe- Guldregn (L. alpinum), Smalbladet Solvblad (Elaeagnus angustifolius), Benved (Euony- mus europæus), Sandkorn (Hippophae rhamnoides), Liguster (Ligustrum vulgare), Tatarisk Gedeblad (Lonicera tatarica), Dunet Gedeblad (L. Xylosteum), Storblomstret i!!) Orn. betyder: tillige egnet til fritstaaende Ornamenttræ paa Plæner.