Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

■ Lysthaven 199 Avranches. S. Oktbr., Novbr. — B. P. Host Bergamotte. S. V. Novbr. — IT. Eyewood. S. V. Novbr., Dcbr. — U. Soldat Labourenr. S. Dcbr. — U. Nslis Vinterpcere. 8. Dcbr., San. Nedennævnte Stenfrugter ere i hver Afdeling for sig ordnede nogenlunde efter Mod- ningstidens Indtræden. Sode Spisekirsebcer: Belle d'Orleans, rodt. — Alm. Majkirseboer, sortrodt. — Elton, gulrodt. — Fromms Hjertekirsebcer, sortrodt. — Hvidt Spanst, gulrodt. — Stor sort Bruflkirsebær, sortrodt. — Napoleons Kirsebær, gulrodt. — Sort Spansk, sortrodt. Sure Syltekirsebær: Ostheimer, sortrodt. — Ban der Nat, sortrodt. — Skygge- morel, sortrodt. — 9(11«. surt Kirsebær, sortrodt. Blommer: Herreblomme, purpurrod, blaadugget. — Kongeblomme fra Tours, blaa- rod, blaadugget. — Gul Abrikosblomme, gulrod. — Dronning Victoria, gulrod. — Tidlig engelsk Sveske, purpurrod, blaadugget. — Reine Claude, gulliggrøn. — Ponds Seedling, purpurrod, blaaligdugget. — Jefferson, rodliggul. Abrikos, Vinstok og Fersken ere omtalte under Espaliertrcver. Balnod: Den almindelige tyndskallede og den dobbelte Valnod blive meget store Træer, der fordre megen Plads. Dvcrrgvalnod (Juglaiis fertilis) bliver futt ct lille Tree, / der tidligt begynder at bære. Morbærtræ fordrer en frugtbar og varm Jord og en lun Plads. Stikkelsbær, Ribs og Solbær plantes som 2—3-aarige Buske med 3—37» Alens Afstand, og Grenene skæres samtidig noget ind. Na ar Buskene ere fuldt udvoksede, underkastes de helst aarlig en Beskæring, der gaar ud paa at forhindre dem i at blive altfor tætte og samtidig bevirke en Foryngelse af dem, idet man bortskærer enkelte af de ældste Grene lige ved Jorden og lader disse afloses af et passende Antal ny, kraftige Skud i Buskens Midte. Af Stikkelsbær ere Sorterne med store, glatte, især rode Frugter de mest efterspurgte til Syltning. Af Ribs ere folgende gode Sorter: Store rode spanske. Fays prolific og den hvide Imperiale blanche. As Solbær: Black Naples og Ogdenv Drue. Hindbær Plantes i Rækker med 2 Alens Afstand og med 1 Alen mellem Planterne. Langs "med hver Række opsættes et Rækværk af nedrammede Pæle, hvortil fæstes en vand- ret Lægte eller en galvaniseret Jcerntraad i ca. 1V2 Alens Hojde. Hvert Efteraar bort- skoeres alle de gamle Skud, og af de ny beholdes paa hver Plante de 5 6 kraftigste og bedst stillede, som mdstudses lidt i Spidsen og fæstes til Rækværket med Bast. Gode Sorter ere: Fastolf, Paragon, den gule Antwerpener o. fl. De storfrugtede Hasselnødder (Lambertsnodder, Zellernodder o. fl.) ere omtalte under Lceplautningen. De bør ikke ganske savnes i nogen Have. Anvendelse af Frugt. Foruden mangesidig Anvendelse i Husholdningen af al Slagv Frugt i frist Tilstand og af de forskellige Slags Bær- og Stenfrugter til Syltning og Safttilberedning er der andre Anveudelsesmaader, der muliggøre dels Opbevaring af den øjeblikkelige Overproduktion til senere Brug og dels Anvendelse af den simplere fra- sorterede Frugt, der ikke kan forhandles. Herhen horer forst og fremmest Tilberedning af Frugtvine, Torring af Frugt og Tilberedning af Frugtmos og Frugtsirup. D. Lysthaven. Gangene. Af en naturlig og smagfuld Anbringelse af disse afhænger i væsentlig Grad en Haves Skonhed, og det, hvorpaa det da iscer kommer an, er at give dem bløbc, naturlige, jævnt over i hinanden lobende Slyngninger. Alle bratte Bøj- ninger og umotiverede Slyng ere hæslige og mispryde Haven.