Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

210 Skovbrug. Hvidgran, Balsamgran og Weymonthsfyr dog fra Nordamerika; men Skov- fyrren har tidligere vokset vildt her i Landet. Vort mest udbredte Naale- træ er: Rodgran (Picea excelsa) (F.)*), et hojt Træ med rank Stamme, tynde, oste noget hængende Grene, af hvilke de ftørre sidde i Kranse, de mindre spredte mellem Kransene; Barken er skællet, Naalene ere friflgronne, spidse og noget kantede, sidde spredte ud til alle Sider af Grenen; Koglen er lang, hængende**). Rodgranen er temmelig nojsom og haardfor, dog taaler den ikke Vinden godt, og den væltes let af Stormen, fordi Rødderne ikke gaa dybt i Jorden. De unge Planter angribes paa let Jord meget af Oldenborrer, især i Planteskoler og paa gammel Agermark. Hvor Rodgraner plantes efter gammel Bøgeskov, dræbes de ofte af Honningsvampen (Agaricus melleus, Fig. 100). Rodgranen taaler og giver megen Skygge, vokser rast i Ungdommen og bliver 80—100 Fod hos men lever her i Landet kun kort, sjældent over 100 Aar, da Veddet, som er lyst, temmelig bløbt og let***), angribes af en Svamp, Rodfordærveren (Polyporus radiciperda, gig. 101). Det sunde Ved er fortrinligt til Tommer, Stolper, Planker, Breeder, Lægter, Stager m. m.; udsat for Fugtighed i Jorden raadner det dog temmelig let; Grenene ere meget varige og et ypperligt Hegningsmateriale. 3 Fv. Rodgran giver ved Forbrænding omtrent samme Varme som 2 Fv. Bog. Barken kan godt bruges til at garve med. Hvidgran (Picea alba) (F.) ligner Rodgran, men bliver ikke saa rank og ikke ncer saa hoj. Naalene ere blaagronne og kortere, Koglerne og Froet langt mindre, Veddet og Barken fuldt saa godt som Rodgranens. Hvidgranen er meget nojsom og haardsor og et fortrinligt Hegnstrce; det er den af Granerne, der bedst taaler Lyngsyren. Wdelgran (Abies pectinata), i nogle Egne kaldet Hvidgran (F.), ligner Rod- gran, men Naalene ere flade, morkegronne, paa Undersiden hvidstribede, og de sidde i Regelen fladt ud til begge Sider af Grenen; Koglen sidder opret; Froene ere store med en stor Vinge; Barken holder sig længe glat; Veddet kan i den celdre Alder danne en lysebrun Kerne. Ædelgranen er den mest skyggetaalende af alle vore Skovtræer (et ud- præget „Skyggetræ"), den vokser langsomt i Ungdommen, bides slemt af Vildtet og tager let Skade af Nattefrost, men den lever længere end Rodgranen, angribes ikke meget af Svamp, staar sig ypperligt mod Vinden og væltes sjældent as Stormen. Medens den næppe kan nojes med fuldt saa mager og tor Jord som Rodgranen, er den ncerstaaende Balsamgran (A. balsamea) med smaa Kogler og korte Naale, et overordentlig nøj- somt, men temmelig langsomt voksende Træ. Bjærgfyr (Pinus montana) (F.) er et lille Tree, undertiden kun en Busk, hvis Stamme ofte er noget kroget. Grenene sidde i Kranse; Barken er forst glat og mørf, senere skællet, groa; Naalene sidde 2 og 2 sammen i Bundter, der i Virkeligheden ere meget smaa Grene (Dværggrene), som sidde spredte paa Aarsskuddet. Naalene ere lange, stive, morkegronne, flade paa Indersiden; Koglerne ere kastaniebrune, omvendt pæreformede, oste meget skæve, Froene storre end Rodgranens, men mindre end dEdel- *) Mærket (F.) betegner, at den paagceldende Art findes afbildet paa Tavlen. **) En mere indgaaende Beskrivelse af Arternes Udseende findes i I. Lange: Haand- bog i den danske Flora, 1888, og E. Rostrup: Den danske Flora, 1896. K. Tubens: Samen, Früchte und Keimlinge, 1891, og Frank Schwarz: Forstliche Botanik, 1892, indeholde mange Billeder af Fro, Kimplanter, Blade, Kviste og Blomster. ***) Nyfældet Ved indeholder i Regelen store Mængder Vand og er derfor temmelig tungt; naar Veddet her og i det folgende omtales som let eller tungt, menes der altid tørt Bed.