Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Indledning. 209 Snevejr; men tillige bevirker Læet, at Sneen lægger sig mere jævnt end ellers otier Vejbanen, at denne holder sig passende fugtig, og at et tyndt Lag Grus kan blive liggende oven paa Skærvelaget, hvilket gør Vejen mere jævn og mindre haard at færdes paa, end hvor Blæsten fejer Skcervelaget ganske bart. Undertiden beplanter man Skraauingerne i Afgravninger og Paafylduinger in eb Træer eller Buste, hvis Rodder kunne binde Jorden sammen og hindre ben i at stride ud. Vejplantningen virker paa tilstødende Jordbrug omtrent som en Hegnsplantning, men hvis Vejen er offentlig, tilhorer Plantningen Vej- væsenet og kan ikke stævnes eller borthugges af de tilstodende Lodsejere. Det antages, maaske dog med Urette, at Vejbestyrelsen uden Hensyn til Jordbruget kan vælge de skade- ligste Træarter, s. Eks. Popler, og plante dem saa teet, den vil; men i vore Dage kommer man dog mere og mere bort fra at plante de grimme Popler paa Vejene og anvender i Stedet simlkke Skovtræer. Desværre synes man her i Landet endnu ikke at være uanet til det Kulturtrin at kunne have Vejene beplantede med Frugttræer, tiden at disse ode- lægges af de vejfarende. Pilekultur spiller ikke nogen stor Rolle her i Landet, men kunde vistnok fortjene noget ftørre Udbredelse, end den har. Dog ville vi kun tindtagelsesvis kunne drive den med Fordel i det store, thi dens naturlige Hjemsted er de dyndede Moser og de flade Flodbredder, som godes af Vandet, undertiden tillige af det Dynd, Floden afsætter. Hos os findes kun faa og smaa Strækninger af denne Art, der ikke benyttes til Mosekulturer eller som Vandingsenge. Pilekulturen vil derfor især kunne anvendes paa Skraaningerne ned imod Soer og Vandlob, hvor der er Kildevæld, samt paa udtorret Sobund, hvor man af en eller anden Grund ikke vil dyrke Græs. Paa mager Jord kan Pilekultur i Længden ikke trives, medmindre man goder meget stærkt. B. Træarterne. Naaletmerne kendes let paa deres smalle, mere eller mindre naaleformede Blade og paa Frugten, der er en Kogle med mange vingede Frs, som dækkes af Skæl. De fleste Naaletrceer springe sent ud, men ere gronne hele Aaret om, fordi Naalene blive siddende i flere Aar, længst hos Granerne, kortest hos Fyrrene; her i Landet er Lærk det eneste almindelige Naaletrcv, der taber Bladene om Efteraaret og springer ud tidlig om Foraaret. Gran og Fyr giver altsaa bedre Lce om Vinteren end Lovtræerne. Naaletrceerne ere i Regelen mere ranke og vokse mindre nd i Grene end Lovtræerne; Veddet (Naaletræ) er lettere end mange Lovtræers, og da det tillige er meget stærkt, egner det sig ypperligt til Bygningsbrng; da det er rigt paa Harpiks, brænder det rast, flammer stærkt og har en ftørre Brcendkraft end en tilsvarende Vægt af Lovtræ. Gennemgaaende ere Naaletrceerne nojsomme og haardfsre, saa- ledes at de vokse lige saa godt paa Grus- og Sandjord, naar den ikke er alt for mager eller tor, som paa Lerjord. I Lynghede og lyngsnr Jord kunne Granerne ikke trives, medens Fyrrearterne taale Lyngsyren godt. Nu dække Naaletrceerne en Tredjedel (14 Mile) af vort Skovareal, men fim et Par mindre vigtige Arter, Enebær (Juniperus communis) og maaske Taks (Taxus baccata), ere vildtvoksende her i Landet; alle andre ere indforte i Lsbet af de sidste 150 Aar især fra Mellemenropa, nogle, saasom Landmandsbogen V.