Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

208 Skovbrug. og derved sparendem for Udgift til Rejser og andre Fornøjelser uden for Huset; hvor man har en Lystflov, nojes man maaste med en mindre Lysthave eller Park end ellers, og medens saadanne Anlæg i Regelen give et betydeligt Understud, kan Lystskoven give et godt Overskud. De egentlige Lceplantninger have en overordentlig stor Betydning i vort Land, hvor vi have megen Blæst, men sjældent Storm. Forst og fremmest er Plantningen til Gavn for Mennesker og Dyr; dernæst forskonner den Ejendommen, formindsker Vedlige- holdelsen paa Tag og Fag og danner oste det uundværlige Grundlag for et okonomifl Have- brug eller bevirker i hvert Fald, at Træfrugten mindre end ellers bliver udsat for at blæse ned i Utide. Lceplantningeu bor selvfølgelig anlægges ved Vindsiden af Haven og Huset; men man nraa ikke plante saa teet ved dette sidste, at Solen hindres stærkt i at skinne paa Murene, naar Træerne efterhaanden vokse til i Hojde og Bredde; mange Boliger ere blevne morte og fugtige, ved at man har plantet Træer for tæt op ad Murene — og en fugtig Mur er usund, fordi Fugtigheden Hemmer Ventilationen, men leder Varmen bort — og mangt et Tag raadner før Tiden, fordi overhængende Trækroner vcede det med Regn- dryp og hindre Solen i at tørre det. Træer, som opnaa en betydelig Størrelse, bør ikke plantes nærmere end 20—30 Alen fra Huset, og selv Buske maa nodig komme det nærmere end 10 Alen. Men Læplantning bor sindes ved ethvert Hjem paa Landet, som ikke ligger teet omgivet as andre Bygninger eller af Skov; der er langt tilbage, inden dette Maal naas. Ikke blot Hus og Have trænger til Lee; det kan ogsaa behoves ude paa Markerne, hvor Vinden plager Kreaturerne, sætter Jorden, især hvis den er let og sandet, i Be- vægelse, blæser Muld og Gødning bort fra Planternes Rod, udtorrer dem og pister dem med Sandet eller slaar Sæden ned og blæser de modne Korn af. Levende Hegn ere særlig paa deres Plads paa Steder, som ere meget udsatte for Vinden, og hvor Jorden ikke er saa værdifuld, at man af den Grund saa vidt muligt anvender jordbesparende Hegn, s. Eks. Pigtraad. Ved at give Lee formindske Hegnsplantningerne Vin- dens skadelige Virkninger, og samtidig bidrage de vistnok til at forhøje Varmegraden og Dugdannelsen, hvilket fremmer Væksten as vore almin- delige dyrkede Planter (jvf. Bd. I. S. 138). Ved Kysterne gøre Hegnsplantningerne maaste tillige Nytte ved at opfange det saltholdige Vandstov, som med Vinden drives ind over Land og afsvider Kornet, naar det ikke opfanges. Hvor Hegnsplantningen bliver tilstrækkelig tæt, og især hvor den formes til Heek, gør den Gavn^ ved"at genne for Kreaturer og lette deres Vogtning. Levende Hegn kunne dog ogsaa gore Skade, saaledes ved at samle Sne, ved at give Tilflugt for skadelige Dyr og Planter og endelig ved at drage Næring fra de til- stedende Agre. Den førstnævnte Virkning er dog næppe almindelig: Plantningen bidrager jo netop til, at Sneen lægger sig jævnt, som i en Skov, uden at fyge. Af skadelige Dyr huse de levende Hegn tf ær Oldenborrer, men kunne paa den anden Side i hoj Grad lette Indsamlingen i Flyvetiden (jvf. Bd. I. S. 605). Ukrudt og Værtplanter for Snylte- svampe bor man i Forsommeren slaa af langs Hegnsplantningeli. Storst Skade gore de levende Hegn vistnok ved at drage Næring bort fra Jorden og ved at skygge over Sæden; man bor derfor ikke anvende Træer, der ere meget tilbøjelige til at blive bredkronede, især ikke, hvis de tillige skygge stærkt; og man bor vælge saadanne Arter, hvis Rodder ikke lobe langt ud, men gaa dybt i Jorden, altsaa s. Eks. hellere Eg og Mlm end Poppel og Ask. Ofte vil man vist staa sig ved at have et Læbælte af hoje Træer med Buste som Undervækst uden om hele Ejendommen og lave Hækker mellem de enkelte Skifter. Bejplantningens.Formaal er iscer at yde de vejfarende Skygge og Læ samt at gøre Vejene smukkere og gore dem lettere at folge i Morke eller