Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Indledning. 207 Vejen. Den Form af Skovbrug, der nærmer sig stærkest til Landbrug og Havebrug, er Pilekultur, hvis Udbytte er de flanke, 1—4 Aar gamle Skud, og hvis Drift kræver, at Jorden bearbejdes og godes næsten som i en Have. TrEplantningens Betydning for Landbruget. I de fleste vest- og mellem- europæiske Lande tiltager Skovarealet og Lysten til Trceplantning, samtidig med at Befolkningen og dens Krav paa Jord til Landbrug eller Havebrug vokser; saaledes er Danmarks Skovareal i Lsbet af den sidste Menneflealder vokset en halv Snes Kvadratmil eller omtrent 1 pCt. om Aaret. Dette tyder paa, at Skove og Trceplantninger enten maa være særdeles indbringende, eller at de have en Betydning for tilstsdende JordbrUg, for Mennefler og Dyr, hvis Stsrrelse maaste ikke altid kan udtrykkes i Penge, men som i hvert Fald er stor nok til at kunne veje op mod det Tab og de Ulemper, der muligvis folge med, at Jorden unddrages fra Anvendelse i de andre Arter af Jordbrng. En Del Jord, saakaldet „absolut Skovgrund", er saa mager eller bakket eller stenet, at den ikke egner sig til at bcere andre dyrkede Planter end Træer, og Sporgsmaalet bliver da kun, om man helst skal lade saadan Jord henligge udyrket, eller man flal dyrke Skov paa den. Her i Landet findes der megen absolut Skovgrund i Hede- og Klitegne, men ogsaa paa anbre Steder, s. Eks. magre vestfynske Banker, stenet Forstrand, Klipper paa Born- holm og Moen. Der findes imidlertid baade saadanne Steder og paa frugtbare Jorder med jævn Overflade mange Smaaskove, drevne i Forbindelse med tilstødende Ager- brug, som de forsyne med Gavntræ og Brænde, hvoraf der ogsaa oste kan sælges betydelige Mængder. Disse Skove give, naar Egnen er skovfattig og Træpriserne hoje, ofte saa stort et Udbytte, at det ikke kan könne sig at rydde dem, selv om Lovgivningen, hvis vigtigste Bestemmelser findes i Forordningen af 27de September 1805, ikke lægger Hin- dringer i Vejen. Snart er Udbyttet især Brænde, snart er det Gcerdsel, snart Bygnings- tommer, Lægter, Stager o. f. D.; undertiden er det mest fordelagtigt at lade Skoven for- trinsvis frembringe svært Gavntræ, som sælges, medens man saa vidt muligt ikke frem- bringer Brænde ubeit til eget Forbrug. Under disse Forhold træde to af Skovbrugets gode Sider stærkt frem: Skoven kan, om ønskes, give et fast, aarlig lige stort Ud- bytte, der, hvad Massen (Maalet) angaar, ikke saaledes som Agerbrugets Host paa- virkes af det enkelte Aars Vækstforhold, og hvis Priser rimeligvis heller ikke svinge stærkt. Men Skoven kan ogsaa, naar man onsker det, et enkelt Aar give et langt ftørre Udbytte end sædvanlig, da den indeholder forholdsvis meget Gavntræ, der enten kan sælges eller kan anvendes, s. Eks. til Bygningsbrug paa Ejendommen. Smaa- skove kunne drives billigt sammen med Agerbrug, hvis Arbejdere og Heste om Vinteren kunne sysselsættes ved Skovarbejde, medens Koerne kunne græsse i Skoven baade i det tidlige Foraar, hvor der er mere lunt og derfor mere varmt end ude paa Marken, og i den tørre Sommertid, hvor Græsset ofte holder sig bedre Paa den bestyggede Skovbund end paa bar Mark. Lystskov er vel, som ovenfor nævnt, forst og fremmest Luksus, men mange Brugere og Ejere af Laudejendonrme anvende jo ogsaa paa andre Omraader, f. Eks. Bygninger, en anselig Luksus, og en Lystskov, der horer til Gaarden, vil meget ofte forøge dennes Værdi i Handel og Vandel betydeligt, vil gøre den lettere sælgelig og dermed behageligere at besidde. Og man maa ikke overse, at en mindre Udgift til Luksus, der forebygger en ftørre Udgift af samme Art, i Virke- ligheden er en Besparelse. En Lystflov kan maaste binde Beboerne stærkere til Hjemmet