Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kapitel VIII. Skovbrug. Bed Professor A. Oppermann. A. Indledning. Bevoksningssprmer. Hvor SkovbrUg drives i det store, optræder det som et selvstændigt med Landbruget sideordnet Erhverv, hvis Driftsmaade er alt for sammensat til at kunne bestrives i Korthed. Men ofte forekommer Trceplantning og Skovbrug i Forbindelse med LandbrUg, enten som Bierhverv eller saaledes, at Trceplantningen ved at flabe Lce og paa anden Maade er til Gavn for Landbruget. De vigtigste af de Bevoksningsformer, der her skalle omhandles, ere: Smaaskove, Lystskov, Hegnsplantning, Lcrplantning, Vejplantning, Pileplantning. Grænserne ere her som saa mange Steder ikke skarpe; ofte glide Formerne over i hinanden, og ofte gør en Slags Plant- ning Nytte paa anden Maade end den, der nærmest er tilsigtet. Til Smaaskove henregnes her Skove, hvis Størrelse er mellem et Par og 100, hojst 200 Tdr. Land, naar de drives med det Hovedformaal at flulle give Udbytte. Hvis en Skov er over et Par Hundrede Tdr. Land, vil det i Regelen kunne betale sig at have den under særligt, forstkyndigt Tilsyn. Lystskoven er, som Navnet antyder, nærmest Luksus. Grænserne for dens Størrelse ere som for Smaastoves, men Formaalet med Driften er ikke at opnaa Udbytte af Gavntræ, Brænde o. s. v. Imidlertid kan Lystskoven, der danner Overgangen til Parkanlæg og Lysthaver, selvfølgelig godt give Udbytte og bor gore det, ligesom den kan gavne ved at yde Læ for Hus, Have og Kreaturer. Denne sidste Opgave have særlig de egentlige Leeplantninger: Smaalunde, der findes omkring Boliger, medens Hegnsplantningen, der bestaar af Hækker eller enkelte Trærcekker, skal gavne det tilstødende Landbrug og danne Hegn for Kreaturer. Vejplantningen bestaar som oftest af spredtstaaende, højstammede Træer, i Regelen een Række paa hver Side af