Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Anlæg. 225 inden Udplantning. Froet bor saas paa det revne Bed, som dernæst klappes med en Skovl og dcekkes med Kulturjord, der paafores med Skovl eller Saald. 1 Trilleborfuld Jord — 2x/2 Kbf. kan dække ' 5 7]/2 10 15 30 Al. Bed med et Lag paa henholdsvis lx/2 1 3/* Vs 7» Tomme. Bedet skærmes med Tremmevcerk (Frobedsrammer), Granris eller Bogens, der efterhaan- den fjernes; Fro af SEl, Birk, .Ask og Lcerk vandes, til Planterne komme op. Ofte kan man med Fordel dække Bedet med Lyng, Lov eller Mos og i meget tort Vejr vande dette; Jorden holder sig da skor, ren, fugtig og fri for Skorpe. Udprikling foretages altid om Foraaret; man prikler efter en Snor, spændt paa langs af Bedet, med en Plantefle (Fig. 98), der er bedre end en Plantepind, eller man graver med Spade en Rende paa tværs af Bedet, sætter Planterne langs Rendens lod- rette Side og stubber Jorden ind om Rodderne. I hvert Fald maa disse anbringes i naturlig Stilling, ikke krollede eller bukkede i Jorden,. og denne maa trykkes toet ind til dem. Af Frobedet maa Planterne tages op med Forsigtighed og i saa smaa Mængder, at Rødderne ikke udtorres eller miste ret meget af de fine vedhængende Jordklumper; bedst opbevares Planterne i Kasser eller Kurve, udsovede med fugtigt Mos (Fig. 99); at dyppe Roden i Vand eller i en Lervælling gør mere Skade end Gavn. Lange, pisteformede Rodder beskæres, dog helst saa lidt som muligt. Baade Frobede og Plantebede maa man luge gentagne Gange i Sommerens Lob; jo tidligere man fjerner Ukrudtet, desto mindre Skade gør dette, og desto lettere er Arbejdet, som udfores med Hakker eller Klohakker til 1 eller 2 Hænder eller, hvor Pladsen tillader det, med Gravegreb. Ved Lugningen bliver Jorden baade renset og stornet; begge Dele opnaar man imidlertid ogsaa ved at lægge Mos eller Lov mellem Planterne. I meget tørre Tider maa man vande Planteskolens Bede. Poppel, Pil, Hyld o. fl. Buske formeres i Regelen ikke ved Fro, men ved Stiklinger, d. v. s. 1—3 Aar gamle, 3/4:—l1/? Fod lange Skud, der afficeres med en skarp Kniv i det sildige Efteraar eller det tidlige Foraar og sættes i Vand, indtil de plantes i fugtig Jord. Stiklingerne skulle være skraat afflaarne forneden, længst til Mosejord og tør Jord, kortest til svcer Lerjord; de skæres kun af Skuddets nederste Del og kun af kraftige Skud. Graapoppel og Bcrvreasp formeres dog sikrest ved Rodskud, som bryde frem omkring de ældre Træer, graves op og udprikles. Andre Popler formeres oste ved store Scette- stcenger, 3—5 Aar gamle, 5—15 Fod lange Skud, der stikkes 1—2 Fod ned i Jorden. Gode Planter fiulle have en regelmæssig Form, være tykke i Forhold til Længden, have store Knopper og en teet, bustet Rod. Vejtræer maa have en rank, grenefri Stamme, omtrent lige saa hoj som Kronen, der maa vcere regelmæssig kegledannet med et udpræ- get Topstud. Meget ofte planter man Vejtræer, der have en alt for lille Krone og for tynd Stamme, fordi de ikke have haft Vokserum nok; men det er ogsaa urigtigt at anvende kostesormede Træer, hvis Krone bestaar af mange lige store Grene, der udgaa fra omtrent samme Punkt; saadanne Trceer forekomme ofte i Handelen. Saaning og Plantning i Skoven. Jo billigere Frset er, desto bedre kan man saa i Skoven, og ofte kan man lade Froet falde lige fra Træerne ned paa Udsaaningsstedet. Jo dyrere Frset er, desto mere maa man spare paa det og udsaa det i Planteskolen. Bog bor saa vidt muligt saas. I gode Froaar fjerner man paa de Skovstykker, hvis Jord er bearbejdet inden Frofaldet, en Del Trceer, saa at der kommer en jævn Lysning, som maa vcere desto stærkere, jo mere let og tor Jorden er. Selv om Skoven bærer meget Fro, bor man dog samme Efteraar eller næste Foraar udsaa 1—2 Tdr. Bog Landmandsbogen V. 15