Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
Skovbrug.
S. 522 og 527), hvorefter man dyrker Lupiner, som graves ned. Frobede kræve mindre
Gødning end Udpriklingsbede, især hvis disse skulle bruges til store Planter (Vejtræer o. l.).
Om Foraaret graves og rives Jorden, og Planteskolens Kvarterer deles i 3—4
Fod brede Bede, adskilte ved 1—P/2 Fod brede Gange. I Bedene kan man da saa Trce-
froet, enten i Rækker, hvilket letter Planternes Optagning, eller ved Bredsaaning, hvilket
oste giver de bedste Planter. Efterfølgende Tabel giver for vore almindelige Skovtræer
Oplysning om Saatid, Frømængde (Kvadratalen Bed pr. Pund godt Fro, for Naaletræ-
froets Vedkommende uden Vinger), hvor mange Tommer Jord Froet dcekkes med, i hvilken
Alder og paa hvilken Afstand Planterne bor udprikles, samt hvornaar de bor udplantes.
Tallene gælde for middellet Jord; paa svær og bindende Jord bor man saa betydelig
tættere og dække svagere.
I sidste Talkolonne (Udplantningsalder) betyder Brokens Tæller Antal Aar i
Frobed, Nævneren Antal Aar i Udpriklingsbed; Tallene gælde for sædvanlige Planter til
Brug i Skove og Hegnsplantninger; paa Veje og i Haveanlceg anvender man ofte langt
celdre og ftørre Planter, der da maa omprikles endnu en eller to Gallge paa ftørre
Afstand, f. Eks. 12 x 24 og 18 x 30 Tmr., og plejes med Beskæring, dog helst. saa
lidt som muligt. Frømængderne gælde for Bredsaaning, men maa i øvrigt rette sig saavel
efter Froets Godhed som efter, hvor længe Planterne flulle staa i Frobed. Prikleafstand
og Plantealder retter sig en Del efter Planternes Storrelse og efter, hvor længe de staa
Antal Dæk- Udpriklinas- Udplant-
Træart. Saatid. Al. Bed Fro wing, alder, afstand, ningsalder,
pr. Pd. FrF. pr. Pd. Tmr. Aar. Tmr. Siar.
Rodgran . . . Foraar 30-501) 66 000 i 2 6x4-6 71/ ’/•/ 7o
Hvidgran. . . Foraar 60-100’) 150000 T 2 6x4-6 7« 7o
Ædelgran. . . (Sfteraar2) 10-15 12 000 2" 2-3 6x8 V-, 7., 7°
Balsamgran. . Efteraai?) 20-40 43 000 2-3 6x8 72, %, 7o
Bjcrrgfyr. . . Foraar 40-60-1001) 73 000 2 1-2 4x4 71, 7r 7o, 7o
Skovfyr. . . . Foraar 40-60-1001) 80 000 ~2 1-2 4x4 7i, 7i, 7o, 7°
Lærk Foracu?) 10-15 90 000 1 6x 12 7i, V»
Bog Foraar 5-8 2 200 1-1 1-2 6x6 V2,72,7o,7o,7o
Eg Foraar 72-1 200 1-3 1 6x6 V2,7o,7o
Ask Tidl. Eftaar?4) 10-15 6 700 1 1-2 6 x 12-15 1/ 2/ 2/„
Æretræ .... Foraar 10-15 6 700 1 2 1-2 6 X 12-15 1/ 2/ 2/ / 21 I2l /tt
LElm Juli?) 10-20 41 000 sidt 1-2 6 x 12-15 1/ 21
Rodcel Foraar 30-40 44 500 lidt 1-2 6 x 12-15 %, %
Hvidcel .... Foraar 20-30 1 070 000 lidt 1-2 6 x 12-15 7v %
Birk Vinter"') 20-25 3 800 000 ingen 1-2 6 X 12-15 2A, 2A, 7o
*) Mindst teet faar man, hvor Planterne skulle udplantes lige sra Frobed; under-
tiden bruger man endog 200 Al. pr. Pd. 2) Hvis man venter til næste Foraar, gaar
en stor Del af Spireevnen tabt. 3) Froet spirer sædvanlig daarligt og maa sættes i Stob
inden Nd.saaningen. 4) Bliver sædvanlig saaet om Foraaret, men ligger da et Nar i
Jorden. G) Froet kan saas paa Sne, bedst paa en aaben Plet i Skoven, hvor Grønsvær
eller Moslag er fjernet, men Jorden ellers ikke bearbejdet.