Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Anlceg. 223 Hvor man ikke af Hensyn til Jordbund, Fügtigheds- eller Vindforhold maa skifte tiere, bor man anvende samme Træart paa Strækninger af V»—Mils Længde. Hvor man hurtigt vil have Plantning frem langs Vejen, kan man dog s. Eks. lade hvert andet Træ i Rækken være en Poppel, der senere hugges bort; og ved Milepæle, Broer, Vejkors, Holdepladser o. lign. St. bor man anvende andre, helst særlig smukke og stærkt skyggende Træer, Bog, Lind, Hestekastanie, Valnod, paa mager Jord Ædelgran. Hvis man vil plante paa Veje, der fore gennem Skov, bor man her anvende Skyggetræer. Tilvejebringelse af Frö og Planter. Kan i de færreste Tilfælde kan den mindre Skovejer staa sig ved at samle sit Skovsrs selv, da det i vore Dage kan ksbes meget billigt. Bog, Agern og Mlmefro fejes sammen paa Jorden, faa snart det er faldet af (i Oktober—November og for LElmens Vedkommende i Juni—Juli); Birkefro plukkes i Eftersommeren, Froet af Ask, Avnbog, Æretræ, Lind, LEl om Efteraaret; Naaletrceernes Kogler om Vinteren, undtagen Hvidgranens, Ædelgranens og Balsamgranens, der plukkes omkring 1. Oktober. Koglerne af de to sidstnævnte falde ved Modningen fra hin- anden; af de andre Naaletrcekogler saavel som af SEllens „Kogler" udtages Froet, ved at Koglen torres i Solen eller ved kunstig Varme. Naaletrcrernes Fro maa asvinges, da det ellers vanskeligt lader sig saa; man tærsker eller ruller Froet let i en halvfyldt Sæk, medens det er tørt Skov fro maa kastes og rores, indtil det er passende tørt, men hvis man opbevarer det om Vinteren, maa man vogte det for en stærk Udtørring, imbertiben ogsaa for Frost. Der er selvfølgelig mest Grund til selv at samle det Fro, som man skal bruge mest af (oste Bog, Agern, Bjcergfyrfro), eller som det er lettest at indvinde (Birk, Ask in. m.). Godt Fro faar man fra solide Frøhandlere eller kendte Skovdistrikter. Planter kan man undertiden optage i Skoven og plante hen paa et andet Sted; men saadanne Skovplanter vokse ofte daarligt, fordi de ere gamle og trykkede i Væksten, og fordi man ikke kan undgaa at flcere Trævle- rsdderne af, naar man graver dem op. I Regelen frembringer man derfor Planterne i en særlig Planteskole, hvor man bedre kan pleje og passe dem, og ofte vil man ikke udplante dem lige fra Frsbedet, men forst om- plante, „omprikle", dem en Gang, for at Rod og Top kan Udvikle sig bedre i den friere Stilling. Medens Frobedsplanter ere smaa og billige og let lade sig forsende, er det modsatte Tilfældet med ndpriklede Planter, som man derfor i Regelen ikke bor ksbe, men frembringe af Fro eller Smaaplanter. Til Planteskole vælges et jcevnt Terrain eller en svag Sydhælde; Jorden maa helst være mild og frugtbar, thi ellers busker Planteroden sig ikke godt; til Ask, Wretrce, SElm, ?El, Birk, Pil kan muldrig, noget dyndet Jord godt passe. Til udpriklede Planter bor man saa vidt muligt have Planteskolen teet ved det Areal, der stal tilplantes, eller paa selve dette; man prikler derfor ofte i saakaldte „flyvende" Planteskoler, der kun benyttes til 1 a 2 Kuld Planter og derfor ikke behandles saa omhyggeligt som de faste Plante- skoler med Gravning, Indhegning o. s. v. I Planteskolen maa der gerne være Sidestygge, især fra Ost (af Hensyn til Nattefrost), og Læ fra Vest; hvis Jorden er sur, bor den drænes I ovrigt behandles Jorden som Havejord og bor ved Anlægget kulegraves eller rajolgraves. Om fornødent indhegnes Planteskolen, s. Eks. med Grangrene, satte lodret mellem 3 vandrette Lægter; der anlægges en 8 Fod bred Hovedvej gennem den, og den udstyres med et helst aabent Vandsted. Jorden godes med Kompost, som kan laves af Staldgodning, Afle, Torvejord, Lugesnavs, Lov og Mergel eller Kalk, og undertiden giver man en Tilgift af Kunstgødning, paa let Sandjord f. Eks. Kennet og Thomasslagge (Bd. I.