Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

222 Skovbrug. Lind, Ml, Poppel, Pil, men ogsaa Bog og Birk kunne dyrkes som Lavskov. Hassel, Tjorn, Navr og Hyld taaler særdeles godt Stævning. Pilekulturer, som skulle levere Kurvevidjer o. lgn., drives i Lavstov, der afhugges hvert 1-3dje Aar; man bor her ikke indblande andre Træarter, hvorimod den almindelige Lavskov passende kan bestaa af en broget Blanding, afpasset ester Jordbund og Fugtighedsforhold, saaledes at Skyggetræer vokse sammen med Lystræer. I Lavskoven, der oste er en Blanding as mange Arter Lystræer og Skyggetræer, kan selvfølgelig kun frembringes Brænde og smaat Gavntræ, men Udbyttet, maalt i Kubikfod, er ofte stort. Hvor man onster at faa noget sværere Gavntræ, kan man ved Hugsten overholde enkelte Lystræer (Eg, Ask, Birk), indtil de opnaa den fornodne Størrelse; en saadan Skov med spredte Overskovstrceer otier en Stcevningsflov kaldes Mellemskov; denne Driftsform forekommer dog sjældent her i Landet. Medens man bor være varsom med at blande Træarterne i de egentlige Skove, er Forholdet noget anderledes i smaa Lystskove og Lceplantninger saavel som i Skove- nes Læbælter, der anlægges langs Vestsiden. Paa saadanne Steder kan man bedre overkomme at efterse hvert enkelt Tree og at hugge dem bort, der gore for megen Skade paa Naboerne; her opnaar man ofte særdeles gode Lceforhold ved at blande Skyggetræer med Lystrceer, under hvilke sidste der da kan trives et Krat af unge eller lave Skyggetræer eller af Buske. Paa god Jord bor man i smaa Lceplantninger anvende Eg, LElm, Ast og til Fyld Poppel eller Pil, under hvilke der da kan trives Hassel, Navr, Hyld, Hvid- tjorn; paa let, tør Jord kan man oste endnu bruge Eg og ZElm, men ogsaa Birk og Graapoppel, med Hyld eller Enebær som Undervcekst; kun paa meget mager Jord eller paa Steder, der ere særlig udsatte for Vinden, saasom i Vestjylland og Nordvest for frit beliggende Boliger, bor man begynde med at plante Hvidgran, Bjærgfyr, Ædelgran og Balsamgran, helst saaledes, at de to sidstnævnte Træarter efterhaanden kunne faa Magten, og de forste hugges bort. I de ftørre Lceplantninger, hvor man kan indblande Skygge- træer, bor Bog, Æretræ, Lind, Hestekastanie og Ædelgran anvendes; den sidste Træart bor foretrækkes for Rodgran. I aaben Skov af Skyggetræer, s. Eks. Bog, bor man anvende Ædelgran som Underlce. I Hegnsplantning paa mager Jord bor man helst anvende Hvidgran eller Bjærg- fyr, nodig en Blanding af begge Dele, medmindre man kan afse Jord til 3 Rækker, nemlig 1 Rad Hvidgran mellem 2 Rader Bjcrrgfyr; hist og her kan vel ogsaa Pil benyttes, men Hegnet bliver da let for aabent. Hvor Jorden er noget bedre, bor Eg, Mlm, Ron, Hyld og Syren finde udstrakt Anvendelse, og Paa god Jord bestaa de levende Hegn ofte af en broget, hojst malerisk Blanding af næsten alle vore Lovtræer og Buske, blandt hvilke den fremherskende Art snart er Hassel, snart Hvidtjorn, Hægebær eller Navr. Disse Hegn, der stævnes een Gang i hver Rotation (hvert 6te til 10de Aar), ere langt smukkere og vistnok lige saa fordelagtige som Poppelhegn; Tjorn giver dog kun et lavt Udbytte. — Hvor Hækker skulle staa i Skygge af store Træer, Bygninger, Mure, Planke- værker o. dsl., maa man anvende meget skyggetaalende Træarter: Bog, Ædelgran, Kristtorn. Paa Vejene, hvor Træerne ere særlig udsatte for Torke og Blæst, bor man anvende haardfore og nojsomme Arter, som foran omtalt. Helst bør Træerne tillige vokse temmelig rask, have dybtgaaende Rodder, en tyk Bark (for ikke at blive beskadigede alt for let) og ikke give for megen Skygge. Alletroeer bor kunne holde sig sunde indtil en hoj Alder. Paa'god Jord bor man anvende Eg, SElm, Ron, Lind, Æretræ; paa noget magrere Jord Eg, (vistnok bedst Vintereg), Mlm, Ron, Tandbladet Lon; paa mager, tor Jord eller paa Mosebund Birk, Graapoppel, Bcovreasp, Hvidgran. Gennemgaaende bor man ikke blande flere Træarter i Vejplantnin- gerne; det gør et nskont, uroligt Indtryk, og de forskellige Arter vokse ikke godt sammen.