Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Anlæg. 227 (Fig. 99), nedpakkede i Mos, til Plantningsstedet. Enkelte Rodpiste, Tveger o. lgn. stæres glat af, men helst maa Planten beflceres saa lidt som muligt; hvis Roden er stærkt beskadiget — hyppig ved store Planter — maa Toppen dog beflceres i tilsvarende Forhold. Ved Udplantningen bruger man Spade eller Hakke til de store, Planteste til de smaa Planter, men saa meget som muligt bsr man bruge selve Hænderne; ofte arbejde Folkene 2 og 2 sammen, saa at den ene stikker Hallet, den anden sætter Planten. Roden maa saa vidt muligt anbringes i sin naturlige Stilling, og Jorden maa smuldres og samles tæt om Roden. I Almindelighed sættes Planten i samme Dybde eller lidt dybere end før; i stærkt grcesklcedt Jord, eller hvor Vinden er barsk, maa Planten dog gerne staa i Banden af en ca. 4 Tmr. dyb Rende eller et Hul; men hvor der er Fare for Nattefrost, maa Planten helst staa paa en Kam eller en Top. Hvor der er stor Fare for, at Planterne stulle fryse op (især Fig. 99. Plantekasser. (Maalestok 1:13). paa Tsrvejord og Undertiden paa leret Sand) eller tage Skade ved Natte- frost, anvender man nodig Saaning eller smaa Planter og foretrækker afgjort Foraarsplantning for Efteraarsplantning. At vande Planterne i Skoven er Uoverkommeligt, men Vejtræer vander man i Regelen, naar de ere plantede, hvorhos man danner en halvkredsformet, lav Vold omkring hvert Tree, saa- ledes at Vandet fra Vejbanen kan opfanges. Saaning og Plantning i Skoven udfores overvejende om Foraaret og paa Daglon, hvorimod Planteskolearbejder i Regelen betales efter Akkord. Meget Kulturarbejde er saa let, at det kan udfores af Kvinder og Born. D. Pleje. De unge Kulturers Cfterplantning og Renholdelse. Hvor man skal forynge ældre Skov, bor man en Tid bevare nogle af de gamle Træer, for at de kunne skærme Op- væksten mod Nattefrost og Torke; kun udprægede Lystræer, som Skovfyr, Lærk og Birk have Skade af saadanne Overstandere, og Rodgran og Bjcergfyr kunne i Regelen godt undvære dem. Jo mere flyggetaalende og jo mindre haardfort det unge Træ er, jo mindre det gamle skygger, desto langsommere bor Lyshugsten og Afdrivningshugsten foretages- Sædvanlig er den dog endt paa 5—10—15 Aar, men af Eg, W, Lærk og Skovfyr kan man godt bevare 5—10 værdifulde Gavntræer pr. Td. Ld. i 50, ja 100 Aar. 15*